Ryttere og en enkelt opdrætter hædret af rideforbundet

21-10-2012 16:12

Britt Carlsen

JBK Horse Show | Dansk Ride Forbund afholdt en velbesøgt reception i forbindelse med JBK Horse Show søndag middag. Her blev de mange danske medaljetagere og champioantsvindere hædret og en opdrætter, der har avlet den mest vindende Dansk Varmblods hest i 2011

Dansk Ride Forbund har haft nogle udfordringer med et nyt IT system til registrering af resultater mv. Det betyder, at forbundet søndag under JBK Horse Show indbød til en reception, hvor medaljetagerne fra 2012 samt championatsvinderne fra 2011 blev hædret. Der står adskillige fremsynede dansk varmblods opdrættere bag mange af de heste, som har været en del af de succesfulde dressurlandshold i 2012. Iblande de mange individuelle og holdpræstationer strålede også Anika Lykke Dalskovs dobbelte bronzemedalje ved Para OL i London. Samtidig benyttede formanden lejligheden til at takke ponydressur landstræner Vibeke Degn Andersen for 10 års fantastisk arbejde i spidsen for dansk ponydressur. Hun takkede for et bragende bifald og sagde bl.a. Jeg ser jobbet som landstræner som en veludført kür, noget er tekniak andet er kunst og jeg har af forbundet fået lov til at udføre mit arbejde med helt frie tøjler. Avler hædret Der blev dog sat fokus på en enkelt af dem, nemlig den mest vindende Dansk Varmblods hest i konkurrenceåret 2011. Det blev ikke uventet den super succesfulde hoppe Damgårdens Extens e. Crelido, som Linnea Ericsson har fejret store triumfer med både i sæsonen 2011 og 2012. Parret kom sidste år ind på femtepladsen i den 5-stjernede Grand Prix i Falsterbo. Damgårdens Extens er avler af de dygtige avlere Peter og Elsebeth Johansen fra Støvring Varmblod. Samme avlerpar står også bag champioantsfinalisten i dressur Fleedwood (Furst Heinrich /Rohdiamnt) redet af Nynne Ebbenes. - Vi blev anbefalet at købe Extens mor af Ib Kirk, og Extens er det første, og enest føl født hos os. Vi kunne ikke få hende ifolet året efter, så vi solgte hende til vores nabo Niels Grøndahl, der har fået flere føl efter hende, fortæller Elsebeth med favnen fuld af blomster og gaver. Extens blev tilredet af Claus Holm og derefter solgt til Nikolaj Kowalski og efter at have været i hænderne på Thomas Sandgaard kom hoppen i stald hos Linnea Ericsson, og det par har leveret adskillige fejlfrie runder i de store klasser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner