Rolex Grand Prix-sejr til Ehning

26-01-2013 09:44

Signe Wiese

Ved World Cup-stævnet i Zürich blev der i aftes afviklet Rolex Grand Prix med deltagelse af nogen af verdens bedste springryttere - klassen blev vundet af tyske Marcus Ehning
Copyright Ridehesten.com
Marcus Ehning og Noltes Küchengirl. (Arkivfoto)

For 3. gang i sin karriere vandt Marcus Ehning i går Rolex Grand Prix-klassen i Zürich. Sejren blev redet hjem på hoppen Noltes Küchengirl e. Lord Z / Cambridge. De 45 startende ekvipager blev præsenteret for en særdeles krævende Grand Prix-bane, hvor banens terkombination gav problemer for flere af rytterne. Seks ryttere klarede ikke at gennemfører hovedspringningen, og kun seks ryttere formåede at ride fejlfrit og dermed komme i omspringningen. Marcus Ehning var sidste rytter i omspringningen, og han satte sine konkurrenter til vægs ved at ride næsten 3. sekunder hurtigere end klassen nr. 2, schweiziske Jane Richard Philips på Pablo de Virton e. Andiamo / Kashmir van't Schuttersho. Nr. 3 blev endnu en schweizer, nemlig Paul Estermann på Castlefield Eclipse e. Obos Quality / Not Recorded. Se klassens resultat via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner