Grethe Næsby
Efter new forrest-hoppen Backley Celebration blev ramt af en flugtbilist og efterfølgende aflivet i vejkanten, lagde hoppens trofaste partner sig ved siden af den døde hoppe. Skovridere i området udtrykte deres store forundring over opførslen og har aldrig set eller hørt om noget lignende. Hoppen Backley Celebration blev ramt af en flugtbilist, og en bilist opdagede hoppen, som stod i vejkanten med et brækket ben. Efter at dyrlægen havde aflivet hoppen, lagde dens trofaste følgesvend, Backley Moonshadow, sig ved siden af sin ven i vejkanten. Adskillige vidner så en bil ramme ponyen uden at stoppe. Den havde et alvorligt brud på det ene ben og blev omgående aflivet. Skovriderne i området appellerer nu til de engelske bilister: - Bilisterne bliver nødt til at huske på, at dyrene i skoven ikke har nogen fornemmelse for vejene. De er blevet vant til, at der er trafik, og de er ikke klar over, at bilerne kan skade eller dræbe dem. Der er fremsat en dusør på 1000 £ til den, der kan komme med informationer, der leder til en dom over en bilist ansvarlig for en ulykke med et statsejet dyr. Kilde: Horse & Hound