Påskeferie i Arezzo

15-04-2017 10:10

Flere danske springryttere og deres heste tilbringer påsken i italienske Arezzo, det er blevet til mange nulrunder og indtil nu er det også blevet til flotte placeringer

Copyright Ridehesten.com
Noona Wildfang Linde og Chelino
Nyheden fortsætter efter annoncen

Femte uge er godt i gang i Toscana Tour ved det internationale springstævne i Arezzo, Italien, og fredag var de danske springryttere særdeles godt springende.

Kasper H Hansen med den 10-årige hingst TM Las Vegas e. Candillo/ Quick Star(opdr.Schou & Stald Mak) indtog fjerdepladsen i Gold Tour(145cm). Ekvipagen red nul fejl i tiden 72,80 sekunder, og dermed er de kvalificeret til Grand Prix-klassen søndag.

I fredagens Silver Tour(140 cm) der forløb over to runder, var danske Christine Thirup Christensen og Lui Viton e. Lancer III/Clinton, aboslut hurtigste dansker på banen. Ekvipage red to nulrunder og red ind på andenpladsen med 33,41 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Phillippa W. Linde med hoppen I Caipiroska e. Diamant De Semilly/ Casadeur red ind som nr. 5 med nul fejl i tiden 38,00 sekunder. Efterfulgt af danske Helena Skare Viller med Atlantico e. Acord II/ Landadel, der ligeledes red nul fejl i tiden 39,70%.

Men også de unge springtalenter har været på banen, og i Pony Tour(120cm) red danske Theodor Linde med Bel Air lige ind på andenpladsen med nul fejl i tiden 31,74 sekunder. En særdeles flot præstation, da banen var svær for mange ryttere, hvor blot to ekvipager kom igennem anden runde med nul fejl. Theodor Linde var ligeledes på banen med Attyrory Rebel, hvor det her blev til en femte plads med 4 fejl fra første runde i tiden 53,88 sekunder

I Children Tour(110cm)var det Theodor Lindes søster, Noona Wildfang Linde med den 14- årige Chelino e. Conway/Calato, som besatte førstepladsen som hurtigste ekvipage på banen i tiden 68,14 sekunder.

Du kan se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner