Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Med foråret kommer sol og flere varmegrader, og det medvirker typisk til en større mængde fruktan i græsset. Din hest er selvfølgelig yderst tilfreds med det friske græs, men hvert år er for stort et indtag af fruktanholdigt græs årsag til at alt for mange heste rammes af forfangenhed. Derfor bør du vænne din hest gradvist til græsset.

Hvad er akut forfangenhed?
Hvis din hest er så uheldig, at den bliver forfangen hænger det sammen med, at den har fået en akut sygdom i læderhuden i hovene. I de fleste tilfælde rammes hestens forhove, men i mere sjældne tilfælde kan man også se, at hesten rammes af akut forfangenhed i baghovene. Der er ingen tvivl om, at det er meget smertefuldt for hesten, hvis den rammes af akut forfangenhed. Hvert år må danske heste aflives i henhold til dyreværnslovens bestemmelser, fordi de har udviklet akut forfangenhed med de smerter, det medfører. Derfor er det vigtigt, at alle der omgås heste, tager sygdommen og dens symptomer alvorligt, og arbejder målrettet på at forebygge, at heste bliver syge af akut forfangenhed.

Hvorfor bliver min hest forfangen?
Når din hest rammes af forfangenhed, er det en følgelidelse til en anden sygdom hos hesten. Grundsygdommen sidder ofte i hestens tarmsystem eller i hoppernes livmoder. Forfangenhed kan trigges af pludselige foderskift, for meget havre, livmoderhalsbetændelse efter foling med tilbageholdt efterbyrde, og som tidligere nævnt, store mængder af spirende forårsgræs, som indeholder massive mængder fruktan.

Meget tyder på, at der er sammenhæng mellem et specielt enzym, som stammer fra streptokokker i tarmkanalen eller livmoderen, som føres med blodet til hovene. I hovene sker der en løsning af lamellerne i hovens læderhud og derefter udvikles de klassiske symptomer på akut forfangenhed.

Hvordan genkender jeg symptomerne på forfangenhed?
Din hest vil udvise tegn på smerte i takt med, at dens læderhud løsnes. Smertetegn vil vise sig som halthed, som oftest på begge forben. Når hesten har smerter, kan den være uvillig til at gå. Hesten vil stille sig med sine forben strakt fremad, den vil sænke hovedet og lægge kropsvægten på sine bagben. Derudover vil din hest få øget puls i sine forben, og det vil man typsik kunne mærke kraftigst i de første par dage. Når smerterne har fået fat, er de så markante, at hesten vil nægte at løfte sine ben, fordi det ganske enkelt er for smertefuldt for den, hvis den skal have hele vægten på de bærende ben.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?
Hvis du tror, at din hest er ramt af akut forfangenhed, er det meget vigtigt, at du ringer til dyrlægen med det samme, så din hest kan få hjælp. Din hest er formodentligt i store smerter og den har brug for hurtig hjælp. Dyrlægen stiller diagnosen akut forfangenhed ud fra det kliniske billede. Det betyder, at dyrlægen kan mærke den kraftige puls i forbenene og derudover vil hesten vise tegn på smerter, når dyrlægen bruger sin visitertang foran hestens strålespids. Hesten vil derudover være øm i kronranden og have en stiv, smertepræget gang, hvis den skal bevæge sig.

Hvordan behandler dyrlægen min hest?
Dyrlægen giver din hest smertestillende, betændelseshæmmende og blodkarregulerende medicin. Derudover vil din hest muligvis også få antibiotika. Din hest skal tilbydes restitution og mulighed for at hvile i boksen, og ofte vil dyrlægen eller smeden sætte en kile under hovene, så de lettes bagtil.

Hvordan ser fremtiden ud for min hest?
Inden for tre til fire døgn vil man som oftest kunne vurdere, om hesten er på vej til at komme sig igen. Efter en pause fra træning i minimum seks uger, kan hesten muligvis atter begynde at fungere så småt som ridehest. Hvis hesten derimod bliver ved med at udvise halthed, stærk puls og smertetegn efter fem til seks dage, kan det være tegn på, at den akutte forfangenhed desværre har udviklet sig til kronisk forfangenhed. Hvis hesten er så uheldig, er fremtidsudsigterne til en fuld funktionsdygtig hest desværre dårligere. Om alle omstændigheder skal du konsultere din egen dyrlæge for råd og vejledning omkring din hests fremtid.

Hvordan undgår jeg at min hest udvikler forfangenhed?
Heldigvis findes der en hel del, du kan gøre for at undgå, at din hest udvikler akut forfangenhed. Her er fire gode råd.

• Undgå at din hest udsættes for hurtige foderskift. Giv hesten tid til at vænne sig til en ny slags foder.
• Sørg for, at din hest får en langsom indgræsning i forårsmånederne. Det gælder specielt, hvis græsset er kommet hurtigt op midt i en varm periode. Det kan være en god idé at tilbyde hesten hø en times tid, før den lukkes på fold. Derudover skal der også være hø eller halm tilgængeligt på marken. Start med en halv times græsning, og så kan du langsomt øge tiden over nogle uger.
• Dit hestefoder skal være i et lukket foderrum, hvor hesten ikke kan komme ind og risikere at foræde sig. Heller ikke, hvis den slipper ud af sin boks.
• Hvis din hoppe har fået et føl, skal du kontrollere, at den er kommet af med efterbyrden inden for en tidsperiode på fire til seks timer. Derudover skal du sikre dig, at hele efterbyrden er kommet med.

I aprilnummeret af magasinet Ridehesten kan du netop nu læse om Equint Metabolisk Syndrom (EMS), som er fællesbetegnelsen for heste med stofskiftelidelser, som karakteriseres ved blandt andet fedme, insulinresistens og også forfangenhed.