Overvældende interesse for World Cup-stævne

23-10-2006 00:00

Britt Carlsen

De nye arrangører af World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, JBK Horse Shows, der tidligere har stået bag en lang række internationale springstævner, kunne efter weekenden se tilbage på et veloverstået stævne. - Vi har oplevet stor interesse fra både publikum, ryttere og presse. Tilskuerne har stor indflydelse på, hvordan et stævne forløber og igen ved denne lejlighed skabte de mange fremmødte en helt unik stemning på Vilhelmsborg, fortæller Bo kristoffersen. På det store standområde, som var opstillet i forbindelse med stævnet kunne tilskuerne se det sidste nye indenfor tilbehør og beklædning. Flere spændende nyheder var udstillet bl.a. et nyt vibrerende/masserende gulv til hesten fra firmæt Vitafloor, samt meget andet. Rytterne udtrykte også tilfredshed med stævnet og blandt andre Andreas Helgstrand appellerede til at alle involverede fortsat bakker op om arrangementet. Arrangørerne håber på at kunne gentage succesen til næste år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner