Opsyn med vinterfolden

30-12-2012 08:24

Maja Golles

Hvert år sker der desværre flere ulykker som følge af dårligt vedligeholdte folde og indhegninger. Med simple forholdsregler kan mange af dem undgås
Copyright Ridehesten.com

Efterhånden som temperaturen falder, og væksten i græsset aftager, kommer hestene måske til at mangle føde og derfor byder deres instinkter dem at søge føde et andet sted, og det kan sætte gang i udbryderlysten. På samme måde kan regn og kulde bevirke, at hestene bevæger sig mere for at holde varmen - og for at søge føde – og dette kan skabe uro i hesteflokken og give større risiko for at bryde igennem indhegningen. Dertil kommer også, at den ekstra tykke pels og evt. sne og sjap under hovene isolerer lidt mod elhegnets ”advarsler”. Vær derfor ekstra opmærksom på at efterse, at dit hegn og strømføringen er i orden her i vinteren. Husk også at sne og frost kanhave tynget hegnet ned!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner