Sussi Hjort Hollensted
I 108 år har fastelavnsklubben i Veksø på Sjælland eksisteret. Derfor mødtes 14 ryttere og 5 vogne i fuld udklædning i morges for at ride i optog til gårde og rundt til alle byens grundejerforeninger. Turen ender i eftermiddag på hovedgaden i Veksø, hvor rytterne klokken 15.30 slår katten af tønden til hest.
- Det er en tradition, som vi jo har haft i mange år. Jeg er 3. generation, der viderefører arrangementet. Det er hyggeligt, og vi har et fantastisk sammenhold. Man glæder sig altid til det første møde i efteråret, hvor vi går i gang med forberedelse, siger formanden, Poul Neumeyer, formand for Veksø Fastelavnsklub.
Stor forberedelse
Og optoget har da også været forberedt i flere måneder.
- Vi hygger os og får gule ærter og en sildemad på vores møder. Vi planlægger temaerne til vogne, da de har hver deres tema. Alle går op i det med liv og sjæl. Vi bruger et par måneder med at forberede det hele, fortæller Poul Neumeyer.
Samlet ind til gode formål
Optoget samler hvert år penge ind fra private og grundejerforeninger i området. De går til gode formål til gavn for byen.
- Det foregår i vognen, klovnevognen. Den har efterhånden udviklet sig til at være optogets overraskelse, idet vognen bygges op omkring en begivenhed fra det forgangne år, og hvad den forestiller, afsløres først fastelavns søndag.
Fastelavnsklubbens oprindelse
I 1910 tog daværende slagter, Victor Andersen sammen med to andre af byens borgere initiativ til at danne det der nu hedder, Fastelavnsklubben. I starten red man rundt og besøgte de forskellige gårde og samlede penge ind. Disse penge blev brugt, på samme måde som i dag, til forskellige gode formål i Veksø. Der blev også samlet æg ind, der skulle bruges til "romtoddyen" ved den efterfølgende fest på Veksø kro.
To dages fastelavn
Dengang red man over to dage. Fastelavns søndag slog de gifte mænd katten af tønden til hest. De ugifte red om mandagen men de slog ikke katten af tønden, i stedet stak de til ring. Mandag aften sluttede man af med fest på kroen. Fra 1956 red både de gifte og de ugifte sammen og fra da af kun Fastelavns søndag.
Traditionen afbrudt af krig
Den eneste gang der ikke blev redet fastelavn var i 1941. Der blev ridningen grundet krigen forbudt, men fastelavnsfolkene lod sig ikke sådan slå ud af det. I stedet for at slå katten af tønden fra hesteryg, rendte mændene op ad et bord inde i kroen og slog til en tønde, der var hængt op i loftet.
