Britt Carlsen
EM i dressur for hold her i Rotterdam har været præget af store følelser, ikke kun hos det danske hold, men i høj grad også hos de nationer, som kæmpede om sølv- og bronzemedaljen. Tyskerne trak som forventet fra alle med et topridt til 85,652% af Isabell Werth som kronen på værket, mens Sönke Rothenberges Cosmo blev redet lidt forsigtigt rundt til 79,084%, men Sönke bekræftede efter holdsejren, at han havde været nervøs for sit ridt i dag.
Som man har kunnet læse her på sitet, så mistede Danmark sin mulige holdmedalje. Cathrine Dufour skulle ride medalje hjem med et topridt på Atterupgaards Cassidy e. Caprimond, og sammen fik de vist den mest fantastiske, flotte travprogram til vel over 80%, men i silende regn missede Cathrine og Cassidy den fine kommunikation, der er en så væsentlig del af dressur på topniveau, og de to fejl, som blev resultatet af dette, betød, at Danskerne ikke kunne hente Sverige, og som det skulle vise sig Holland, anført af den danske varmblodshingst Glock's Zonik N.O.P e. Blue Hors Zack redet af erfarne Edward Gal, som opnåede 78,756% – Der var nærmest kun hopper på opvarmningsbanen, da jeg skulle varme op, så Zonik havde mere travlt med at holde øje med dem, end lytte til mig, fortalte han. Hollænderne havde regnet og regnet på resultatet, fortalte de, og da Cathrine Dufour lavede sine fejl i middags, troede de på, at de kunne gå forbi Danmark. At de sluttede på andenpladsen skyldtes diskvalifikationen af Charlotte Dujardin.
Blod på Mount St John Freestyle
Det der kan ske, men ikke må ske, skete for Charlotte Dujardin, da hun efter et ridt, som gav England en foreløbig sølvmedalje, blev diskvalificeret i stewardkontrollen for blod ved sporen. Pludselig fik Holland sølv og Sverige den eftertragtede bronzemedalje, som de ellers troede var tabt trods et klasseridt af Patrik Kittel på Well Done De La Roche.
Resultatet blev:
Resultatet i dag betyder, at Danmark nu har OL-kvalifikationen i hus, det var det, som var målet ved dette EM, hvor en holdmedalje ville være flødeskummet på lagkagen. Den lagkager spiser vi gerne uden flødeskum, vi er klar til OL, og det er det vigtigste.
– Vi er helt vildt glade for kvalifikationen. Alle ekvipagerne har gjort et fantastisk stykke arbejde, og selvom det selvfølgelig er lidt ærgerligt, at Cathrine ender med at skulle ride i øsende regn, og der derfor sniger sig nogle ærgelige fejl ind, så red hun stadig helt fantastisk – især travprogrammet, hvor hun lå til over 81%. Det er virkelig stort for dansk dressur med en OL-kvalifikation, og vi kunne ikke være mere tilfredse med vores hold, udtalte holdleder Helle Krasnik Trolle og hun fortsatte: – Vi ville naturligvis gerne have haft en holdmedalje, men målet var først og fremmest at få en OL-kvalificering i hus, og det formåede vi, så vi er 100% tilfredse. Desuden var det marginaler, der skilte 2., 3., 4. og 5. pladsen ad helt til det sidste ridt, og vi vidste godt, at det ville blive en hård konkurrence mod verdens absolutte elite inden for dressurridning, så vi er stolte af resultatet.
Cathrine Dufour slutter på en individuel 8. plads. Læs mere her, og hør hende fortælle til Ridehestens web-tv
Daniel Bachmann Andersen slutter på en individuel 5. plads. Læs mere her, og hør ham fortælle om ridtet til Ridehestens web-tv
Se resultatet HER
Læs meget mere om EM i Rotterdam i magasinet Ridehestens septembernummer.