Nyt vandtæt og åndbart udedækken

01-10-2013 11:54

Rider by Horse har netop præsenteret et udedækken med sensationel vandtæthed og MVP åndbarhed - i lige så høj standard som det kendes fra sportstøj til mennesker

Copyright Ridehesten.com

Rider by Horse kan nu præsentere et udedækken med sensationelle 15.000 MM vandtæthed, og – endnu vigtigere – 12.000 MVP åndbarhed.

Vandtæthed måles i måleenheden "millimeter vandsøjletryk" (MM). Hvis man spænder et stykke stof ud, og placerer et meget langt rør fyldt med vand ovenpå, så vil stof med en vandtæthed på 2.000 MM kunne holde vandet ude fra et rør, der er 2 meter (= 2.000 millimeter) højt. Stof med en vandtæthed på 15.000 MM, vil kunne klare trykket fra et 15 meter (= 15.000 millimeter) højt rør. 

Åndbarhed måles i MVT-værdi (også benævnt MVP), hvilket svarer til "gram pr. kvadratmeter, pr. 24 timer“. Åndbarheden (MVT-værdien) er et udtryk for den mængde vanddamp (= sved), der kan fordampe igennem 1 m2 af stoffet på 24 timer. Et dækken med en åndbarhed på 2.000 kan transportere 2.000 gram (= 2 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer. Et dækken med en åndbarhed på 12.000 kan således transportere 12.000 gram (= 12 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer.

Det er ikke specielt svært at fremstille et materiale der er 100% vandtæt. Det er plastic jo i princippet. Det der er sværest – og dermed også dyrest – er at fremstille noget, der er "meget" af begge dele, altså har høje talværdier for både vandtæthed og åndbarhed.

Info

Hvad betyder det for din hest?

Åndbarhed: Et traditionelt udedækken har normalt en åndbarhed på 2.000 MVT – hvilket betyder, at hesten kan afgive 2 liter sved pr. døgn/m2 dækken. Med Dressage- og A-system-dækkenet kan hesten afgive 12 liter sved pr. døgn/m2 dækken – altså hele 6 gange mere. Samtidig sikrer den høje åndbarhed at hesten ikke bliver våd under dækkenet, når temperaturen typisk stiger op ad dagen.

Vandtæthed: Et traditionelt udedækken har en vandtæthed på 2.000 MM – hvilket betyder at dækkenet vil kunne modstå de fleste regnbyger. Dressage- og A-system-dækkenet har en vandtæthed på 15.000 MM, hvilket er mere end 7 gange højere end et traditionelt udedækken. Stadig kan man ikke sige at der er 100% garanti for at hesten vil være tør efter hårde regnskyl, men risikoen for at hesten bliver våd er mindsket markant.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner