Nyt projekt i Djurslands Rideklub

03-08-2010 08:46
Djurslands Rideklub har netop startet sit nye projekt ”Ungeaktiviteter i bevægelse”, som har fået støtte af såvel Landdistriktspuljen som af LAG Djursland
Copyright Ridehesten.com
Djurslands Rideklub (Foto: Ridehesten.com).

I projektet vil klubben arbejde aktivt på at blive en del af hverdagen for mange flere børn og unge, og derfor har klubben netop ansat Rebecca Judith Nielsen som underviser og børne- og ungeansvarlig. - Rebecca har ikke blot mange års erfaring som ridelærer, hun er også uddannet lærer, så såvel den pædagogiske som den faglige baggrund er helt i top, og vi synes selv, at vi med ansættelsen af Rebecca har fundet den perfekte person til jobbet, siger Lene Skovsgaard Sørensen, som er formand for DRK’s bestyrelse. Rebecca er vokset op i Tyskland, men har en dansk mor, og hun taler såvel tysk som dansk flydende. For tre år siden flyttede Rebecca med mand og barn til Danmark – hvilket de har været meget glade for. I sin tyske rideklub arbejdede Rebecca som ”Jugendwart”, hvilket indebar at hun havde opgaver i forhold til børn og unge, for eksempel i forbindelse med forberedelse til ridetegn, organisation af prøver samt samtale med forældre om den teoretiske baggrund for det, der foregår i ridetimerne. Rebecca skal arbejde som deltidsansat i DRK, og hun kombinerer sin ansættelse i rideklubben med sit deltidsarbejde på Molsskolen. Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner