Nye gødningsregler kræver kontrol

09-09-2008 08:02

Maja Golles

Pr. 1. september i år blev det overfor private forbudt at sælge gødning med et højt indhold af kvælstof stammende fra ammoniumnitrat. To studerende fra Roskilde Universitetscenter har konstateret, at gødningen dog stadig befinder sig i havecentrene. Disse kan derfor forvente skærpet kontrol.

1. september blev det forbudt at sælge gødning til private, hvor over 16 procent af kvælstofindholdet stammer fra ammoniumnitrat. Der må således kun sælges til personer og firmær, der kan dokumenterer, at det skal bruges erhvervsmæssigt. Forretningen skal ved salg derfor forsikre sig, at vedkommende er registreret hos Plantedirektoratet. Plantedirektoratet skriver nu igen til gødningsbranchen for at informere om de nye regler, da det ikke umiddelbart ser ud som om, den nye lovgivning følges til punkt og prikke. To journaliststuderende fra Roskilde Universitetscenter har i hvert fald kunnet konstatere, at gødningen stadig var tilgængelig i havecentre. Desuden skal importører samt havecentre og byggemarkeder indstille sig på, at de får et kontrolbesøg inden længe. Overtrædelse kan straffes med bøde. Kilde: DR

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner