Signe Wiese
Ridehesten.com er stolte over at kunne præsentere vores to nyeste blogrpofiler, nemlig springrytter Kasper H. Hansen og sadelmager Birgitte Funder. Kasper H. Hansen er regerende dansk mester i springning for ungryttere, og har foreløbigt vundet ikke mindre end fem danske mesterskaber. På Kaspers egen hjemmeside er det muligt at stille Kasper spørgsmål om alt lige fra træning til stævneridning, og det er nogle af Kaspers svar på disse spørgsmål, du vil kunne læse på Kaspers blog på Ridehesten.com. I sit 1. blogindlæg kommer Kasper med fem konkrete råd til, hvordan man kommer helskindet igennem konkurrencebanerne. Sadelmager Birgitte Funder har drevet sin egen sadelmagervirksomhed siden 2008. Inden da har hun gennemgået en omfattende sadelmageruddannelse i England, og kan som den ene af kun to danske sadelmagere bryste sig med titlen "Master Saddler" - en titel der kræver års uddannelse, mesterlærer og adskillige anbefalinger. På bloggen vil Birgitte komme med gode råd om sadler, tilpasning, pleje m.m. Find bloggen på forsiden af Ridehesten.com, eller via linket til højre.