Cecilia Lindahl
For mange er det at eje en hest med astma fyldt med frustrationer i forsøget på at forbedre staldforhold, undgå støv og mange andre tiltag som del af den daglige rutine. Ifølge en gruppe forskere er det dog næsten umuligt at undgå allergener, og en langvarig behandling med medicin kan have negative bivirkninger. Derfor ser forskerne et stort behov for andre behandlingsmuligheder.
Astma hos heste ligner i høj grad den form for astma, som også ses hos mennesker. Hos os mennesker har allergiunddragelse også vist sig at være en umulig strategi, men lægerne har, til mennesker, udviklet en alternativ behandlingsstategi, kaldet immunoterapi.
Immunoterapien vil gå ind og nulstille immunsystemets T-celler for at minimere risikoen for astmaanfald, forklarer dyrlæge ved Kentucky Equine Research, Laura Petroski.
Nanopartikler kan kickstarte immunsystemet
Forskerne har brugt inhalerede nanopartikler til at hjælpe med at kickstarte immunsystemet hos heste. De forsøgte at genskabe en normal balance mellem T-cellerne.
Som navnet antyder er nanopartiklerne mikroskopiske partikler, som synes at stimulere specifikke T-celler samt antiinflammatoriske cytokiner(signalmolekyler), der fremmer T-celle balancen. Denne type af immunterapi kræver ikke specialiseret udstyr. Ifølge Petroski kan heste blot inhalere nanopartiklerne ved hjælpe af almindelige inhalatorer.
Faktisk kan både almindelige nanopartikler og de nanopartikler med specifikke allergener som fx skimmel være med til at mindske tegn på astma ifølge forskerne.
Sådan foregik undersøgelsen
I alt 20 heste med astma blev brugt til undersøgelsen. Ni af hestene blev behandlet med almindelige nanopartikler, mens de øvrige 11 heste fik nanopartikler, der var målrettet deres specifikke allergier. Hestene blev behandlet med inhalerede nanopartikler hver anden dag, i alt syv behandlinger. Man vurderede hestenes respiratoriske funktioner umiddelbart før undersøgelsen, igen efter den syvende behandling, og som opfølgning seks uger efter behandlingen.
Forskerne kunne på baggrund af undersøgelsen konkludere, at nonspecifik nanopartikelimmunterapi viser potentiale som behandling af astma hos heste, netop fordi man undgår behovet for at identificere og behandle specifikke allergener, lyder det fra Shared Petroski, der samtidig tilføjer, at undersøgelser viser, at Omega 3-fedtsyrer DHA og EPA kan hjælpe med heste med astma.
/equinews.com