Ny sekretariatschef hos Dansk Varmblod

03-06-2010 17:17
Dansk Varmblod har ansat en ny medarbejder til at bestride stillingen som sekretariatschef pr. 15. september 2010

Dansk Varmblods administrations- og marketingschef, Lars Anthony (62), har valgt at lade sig pensionere og fratræder derfor sin post den 30. september 2010 efter femten års indsats. Pr. 15. september i år tiltræder Casper Cassøe Jakobsen (26) som sekretariatschef i Dansk Varmblod. Han har igennem sit lange virke hos organisationens samarbejdspartner Mediehuset Wiegaarden bidraget til at løfte betydelige opgaver for Dansk Varmblod, idet han har arbejdet som sponsorkonsulent og som auktionarius. Casper Cassøe Jakobsen har et stort og værdifuldt netværk i hele branchen og en særdeles god indsigt i sporten, dels som stævnearrangør og dels som tidligere international springrytter. Dansk Varmblods ledelse byder Casper Cassøe Jakobsen velkommen med et håb om, at hans ballast og netværk kan bidrage til at videreudvikle samarbejdet mellem avl og sport. Pressemeddelelse: Dansk Varmblod.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner