Ny hingst til Helgstrand

15-08-2013 08:21

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand har netop indkøbt en hollandskkåret hingst, der var reserve til UVM i Verden

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand har købt halvdelen af den AES kårede hollandske hingst Didando.

Andreas Helgstand har købt halvdelen af den AES-kårede hingst Didando af den hollandske hingstestation "Stal Brouwer". Didando, der er efter Tuschinski/Jetset-D er fem år og han var med i opløbet om den hollandske udtagelse til UVM i Verden, der blev afvikles sidste weekend. Desværre var hingsten ikke helt i topform ved den endelige udtagelse, og det kostede ham en plads på landsholdet. 

Andreas Helgstrand er særdeles godt tilfreds med sit nye indkøb: - Det er en helt fantastisk hingst, som har alle tre gangarter og han bevæger sig helt ekstremt godt, fortæller han med tydelig begejstring. 

I disse dage deltager hingsten i KWPN Horse Days - hollændernes svar på Bundeschampionatet og Dansk Ride Forbunds Championater, og Helgstrand Dressage har ved stævnet overtaget tøjlerne på hingsten, idet Daniel Bachmann-Andersen red Didando i championatsfinalen i Pavo Cup onsdag aften.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner