Ny behandling af strubepibning?

31-03-2012 07:58
En gruppe forskere arbejder på en ny behandlingsform mod strubepibning – foreløbigt med lovende resultater
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Strubepibning (tilbagevendende larynx neuropati) er en præstationsnedsættende lidelse, hvor hestens vejrtrækning akkompagneres af en særlig lyd. Lidelsen skyldes dysfunktion i den tilbagevendende larynx-nerve, hvilket fører til hel eller delvis lammelse af den venstre arytenoide brusk. Dette giver nedsat præstation, da luftvejen kollapser under træning og forhindrer tilstrækkeligt med luft fra at nå lungerne. Det er et ret normalt problem og rammer ca. 8% af alle fuldblodsheste samt mange sportsheste og tunge hesteracer. Pt. behandles strubepibning ved kirurgisk, permanent at åbne den anormale arytenoide brusk, og det hjælper i 48-68% af tilfældende. Under 2011 American Association of Equine Practitioners konventionen den 18. – 22. november i Texas præsenterede Jon Cheetham resultaterne at en undersægelse af en anden behandlingsmetode, kaldet FES (funktionel elektrisk stimulation), hvor den påvirkede muskel både trænes og trækker sig regelmæssigt sammen under træning via meget små elektriske impulser. I forhold til strubepibning er det den dorsale cricoarytenoid muskel. Sammentrækninger af denne muskel får den arytenoide brusk til at trække sig tilbage, så luften kan komme igennem til lungerne. Under studiet fik seks heste FES-enheden ind i muskelen, hvilket førte til en betydelig forbedring på alle træningsniveauer. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner