Ny automatisk strøelsesmaskine

01-02-2006 00:00

Britt Carlsen

Nu behøver hesteejere ikke tænke på ryg og helbred når de strør deres heste. Med Craft Line’s nyhed - en selvlæssende halmopriver er det helt slut med det manuelle slid. Maskinen monteres nemt på alle minilæsere eller traktorer med hydraulisk udtag. Den er konstrueret sådan, at den i en enkelt arbejdsgang både læsser, snitter og strøer mini-bigballer. På ca. 7-8 minutter forvandles en mini-bigballe til strøelse med strålængde på ca. 7 cm. Desuden har maskinen en bekvem størrelse, så den nemt kan bruges til at strø bokse i mindre stalde med lavt til loftet. Craftline’s selvlæssende halmopriver har været prøvekørt i 2 1/2 måned på rideskole TEAM NO i Ringkøbing. Daglig leder Tommy Nielsen er meget begejstret for maskinen: - Det er en stor lettelse i det daglige arbejde, at man ikke længere behøver at rive mini-bigballerne op med hænderne for derefter at skulle snitte halmen, læsse strøelsen op i en trillebør og køre det ud til boksene. Maskinen klarer hele arbejdet i én arbejdsgang. Vi sparer meget tid og slipper samtidig for det hårde fysiske arbejde. Jeg kan varmt anbefale maskinen til andre hestefolk. Craft Line’s nye halmopriver er fabrikeret i EU og er CE godkendt. Nyheden kan ses på messen ”Hest og Rytter” i Hal C på stand nr. 2942, i forbindelse med hingstekåringen i Herning. På internetadressen: www.craftline.dk kan du finde uddybende informationer. Nærmere oplysninger fås på tlf: 22307594 / 21271852, eller via mail: agro-link@mail.dk.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen