Nu bliver det alvor for pararytterne

08-06-2018 08:29

Britt Carlsen

Efter gårsdagens opvarmningsklasse ved DM i paradressur på Broholm bliver det i dag alvor for rytterne, der følges af landstræner Astrid Gemals skarpe blik - med fokus på WEG i USA som årets endegyldige mål for landsholdet

Copyright Ridehesten.com
- Det tegner jo rigtigt godt for de næste dage, at vi er kommet så godt i gang, fortæller Astrid Gemal, der på trods af frafald af flere ryttere fra bruttotruppen, har fået set nye ryttere an, inden hun skal udtage holdet, der skal til WEG i september.

- Det var en rigtig god dag, hvor både de ‘gamle’ rutinerede og de nye leverede flotte ridt”, sagde Astrid Gemal. - Der har jo været lidt frafald de sidste dage på grund af småskadede heste, men det har så givet plads til, at nye ryttere har været med til at kæmpe om podiepladserne, og den chance har de virkelig grebet.

Det blev til sikre sejre til de erfarne landsholdssryttere Stinna Tange Kaastrup og 17-årige Horsebos Smarties samt til Susanne Jensby Sunesen og Thys Que Faire, som rider efter et hattrick ved dette års DM. det blev til sejr i grad I til Line Munk Madsen og Hønnerups Beebob, mens para-DM-debutant Renee Igelski red sin dejlige hoppe Beyond Dreams til sejr i grad V. Renees rutine fra tidligere, hvor hun har tilbage i ´83 vandt holdsølv ved EM, spillede ind i dag. 

Klasserne i går var opvarmningsklasser forud for mesterskabskonkurrencerne, som begynder i dag med de obligatoriske programmer, mens finalerne i morgen lørdag afvikles i kür. Såfremt man har opdaget at EM-bronzevinder fra Göteborg sidste år, Tobias Thorning Jørgensen, manglede på startlisten, skyldes det en mundtlig eksamen i matematik. Tobias har den vel overstået, og er klar til start i dag i grad III. 

Se startlister og resultater HER

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen