Grethe Næsby
Gårsdagen startede særdeles lovende med en sejr til danske Ida Priemé og Neon i dagens første klasse for kat. I ponyer. Her tog de danske ryttere 10 ud af 12 placering, og danskerne udgjorde top 3 placeringerne i klassen med Rasmus Krebs Manniche og Jim´s Flight på andenpladsen og Mie Mundberg Hansen med Litle Miss Milton på tredjepladsen. I den efterfølgende juniorklasse blev det til norske sejr til Frida Rogn på Sevilla foran to danske ekvipager, henholdsvis Natascha Fremming på Carwan og Regitze Ericsson på Qruella M. Hos kat. II ponyerne blev det atter til norsk sejr. Her vandt Ingrid Emilie Carlén på First Choice, og igen var det to danskere på de følgende placeringer; Sofie Borggaard og Silas på andenpladsen og Ida Virklund med Polsbury Pajero på tredjepladsen. I Grand Prix klassernes 2. kvalifikation vandt danske Jessica Toelstang på Eskehøjgaards Rumle hos kat. III ponyerne, og det blev også til dansk på andenpladsen med Freja Sidal Mortensen og Engtofts Meteor, mens tredjepladsen gik til svenske Kajsa Karlsson og Felix IV. Hos kat. II ponyerne vandt ligeledes Jessica Toelstang, denne gang på Skousboe Mana foran to svenskere; Ebba Nordstrøm og Babog Dubh på andenpladsen og Stephanie Nordh og Copper Caramel på tredjepladsen. I klassen for kat. I ponyer indtog de norske ryttere 5 ud af de 8 placeringer og levnede blot 3 placeringer til danske ryttere. Sejren gik til norske Victoria Wasler på Hard Tiimes foran danske Frederikke Tetzlaff på Enghøjs Quincy Blue på andenpladsen og norske Tine Høgsaas Dalen på Lavalley Prince på tredjepladsen. Hos juniorerne var det danskerne og svenskerne, der indtog placeringerne, og her blev det til en flot dansk sejr til Michala Holm på Stracato foran svenske Emelie Nordström på Lightspeed og danske Nadia Siesbye Suhr på Calderon. Find resultater og startlister via linket i højre side under billederne.