Annika Knudsen Lorentsen
Har du en hest i stalden eller arbejder du med grise, så er der en god chance for, at du er bedre til at høre, når dyret er godt eller skidt tilpas, end andre mennesker er. Hvis du tilmed er mellem 20-29 år, og empatisk overfor dine medmennesker, så er dine chancer endnu bedre. Det viser ny forskning fra Biologisk Institut, der er udført i samarbejde med de schweiziske forskningsinstitutioner ETH Zürich og Agroscope.
I det helt store perspektiv har forskerne søgt efter spor af en såkaldt fælles emotionelt system blandt pattedyr, men forskning har også helt konkrete anvendelsesmuligheder i forhold til dyrevelfærd.
– Vores resultater viser, at vi mennesker ud fra dyrs lyde er i stand til at afgøre, om et dyr er ophidset eller ej, og om dyret udtrykker positive eller negative følelser. Det gælder på tværs af en række forskellige pattedyr. Vi kan også se, at vores evne til at tolke lydene afhænger af flere forhold, som alder, nært kendskab til dyr og ikke mindst, hvor empatiske vi er over for andre mennesker, siger adfærdsbiolog Elodie Briefer fra Biologisk Institut.
Det er første gang, at så mange forskellige dyrs lyde bliver testet på mennesker både i forhold til ophidselse og valens, dvs. følelsernes ladning (positiv vs. negativ).
1024 personer fra 48 forskellige lande har medvirket i studiet, hvor lyde fra 6 pattedyr indgik. Lyde fra geder, kvæg, asiatiske vildheste (Przewalskis), domesticerede heste, grise, vildsvin blev afspillet for de medvirkende sammen med lyde af menneskeligt vrøvl fra skuespillere.
Evnerne til at tolke dyrelyde varierer
Gennemsnitligt er vi mennesker, på tværs af dyrearterne, i stand til at "gætte" rigtigt oftere, end hvis man rullede en terning og fik tilfældige bud, viser resultaterne. For ophidselse udgjorde de korrekte svar på 54.1% og for valens var det tal 55.3%.
Forinden blev de medvirkende bedt om at oplyse en række forhold som alder, køn og uddannelse, ligesom de afslutningsvis deltog i en empatitest. Og forskerne fandt flere interessante faktorer, som hænger sammen med, hvor gode mennesker er til at forstå dyrelydene.
Først og fremmest er resultaterne markant bedre, når forsøgspersoner selv arbejder med dyr - også når opgaven er at lytte til andre dyr end dem, forsøgspersonerne havde kendskab til. Det nære kendskab til dyr fremmer altså forståelsen af dyrs følelsesliv mere generelt, tyder resultaterne på.
– Det er jo godt nyt for dyrevelfærden. Landmænd, der ønsker at sikre, at fx deres grise trives, har gode muligheder for at opfange det, siger Elodie Briefer.
Også alder spiller en rolle. Her viser undersøgelsens data, at de bedste resultater findes blandt de 20-29 årige. Til gengæld klarer medvirkende under 20 år sig dårligst, ligesom resultaterne viser at mængden af korrekte svar falder gradvist med alderen.
Empati for mennesker og dyr hænger sammen
Mest overraskende for forskerne var det dog, at resultaterne viste en markant sammenhæng mellem empati for mennesker og dyr.
– Det var virkelig overraskende for mig og meget interessant, at de som klarede sig godt i en anerkendt test til at vurdere menneskers empatiske niveau - over for andre mennesker vel at mærke - var også markant bedre til at forstå dyrenes følelsesliv, siger Elodie Briefer.
– Vi kunne godt have brugt andre tests, der måler hvordan man forholder sig til dyr, men for at gøre det enklere holdt vi os til den her empatitest, som er oversat og godkendt til de otte sprog i undersøgelsen. Det en anerkendt test, men måler jo empati over for andre mennesker. Alligevel ser vi en klar sammenhæng med evnen til at tolke dyrenes lyde, fortsætter hun.
Dyrevelfærd handler om følelser
– Dyrevelfærd er i dag defineret af dyrs følelsesliv. Derfor er ny viden, som denne undersøgelse giver, vigtig for både grundforskning og anvendt forskning. Dels øger den forståelsen af dyrenes følelsesliv, og så åbner den muligheder for at forbedre den forståelse, siger Elodie Briefer.
Den viden, som studiet bidrager med, viser ifølge forskeren vej til konkrete måder, man kan arbejde med at forbedre dyrevelfærd gennem en forståelse af deres følelsesliv.
– Udvikling af eksempelvis en app, hvor AI kunne støtte dem, som arbejder med dyr, kan der være gode perspektiver i. Men det er også en vigtig pointe, at der intet er til hinder for at starte nu med at forbedre sine egne evner, hvis man til dagligt har kontakt med dyr, påpeger hun.
– Når studerende afprøver testen i undervisningen, ligger de gennemsnitligt på omkring 50 procent rigtige svar i første forsøg. Når vi så taler om lydene og den viden, vi har om dyrenes vokaliseringer, så forbedrer de sig. I andet forsøg ligger de typisk over 70% rigtige. Det er nærliggende at undersøge dette potentiale i fremtidige studier. Jeg tror bestemt, at det er muligt at øve sig og forbedre den her evne for langt de fleste, siger Elodie Briefer.
/Københavns Universitet
