Nelson Pessoa i Odense

22-05-2016 12:27

Britt Carlsen

En af ridesportens helt store legender, Nelson Pessoa er tilstede ved Odense Horse Festival for at træne Rikke Belinda Baker, han roser stævnearrangørerne i høje toner

Copyright Ridehesten.com
Nelson Pessoa og Rikke Belinda Barker ved morgentræningen under Odense Horse Festival - Rikke er kvalificeret til Stutteri Ask Grand Prix i eftermiddag.

Han er beskeden, tilbagholdende, men også en person med en helt ekstraordinær viden om springsporten. Nelson Pessoa er et omvandrende hippologisk leksikon, når det gælder springsporten. Han er dybt respekteret, ikke alene for sine egne meritter, men i høj grad også som træner for nogle af verdens bedste ryttere. 

Nelson Pessoa Filho blev født i december 1935, og han var blandt de første civile basillianere, som imponerede i sporten. Han deltog ved OL i 1956, 1964 og ved OL i Barcelona, som 56-årrig var han den ældste deltager, og hans søn Rodrigo den yngste. 
Han driver et berømt ridecenter, faktisk en skole, i Belgien. Her har 22-årige Rikke Belinda Barker trænet siden slutningen af januar. Hun er overordentlig begejstret for at træne hos Pessoa, og resultaterne er da heller ikke udeblevet i denne sæson.

Nelson Pessoa har været på stævnepladsen alle dage og han roser stævnearrangørerne, for den venlighed han har mødt overalt og den afslappede atmosfære. Han finder også det er godt, at se både pony-ryttere og unge ryttere ved samme stævne. 

- Jeg vil gerne lykønske stævnearrangørerne, de er så åbne, og de giver så meget af sig selv personligt, for at få stævnet til at fungere. Det er meget trættende at arrangere så stort et stævne, og derfor sætter jeg stor pris på deres indsats, slutter Nelson Pessoa.  

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen