Neergaard til World Cup i Madrid

22-11-2023 15:08

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge skal Martin Dinesen Neergaard til start ved World Cup-stævnet i Madrid, hvor han medbringer to heste til de 5-stjernede konkurrencer

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard med Carpe Diem van de Geeneinde Z. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske springryttere har allerede været repræsenteret ved samtlige World Cup-kvalifikationer i springning i sæsonen 2023/2024, og denne uges World Cup-stævne i Madrid, Spanien er ingen undtagelse. 

Her er det Martin Dinesen Neergaard der skal repræsentere Danmark med hestene Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor/ San Patrignano Cassini og Dimitri Z e. Diarado/ Carthago. 

Det er første gang i denne sæson, at Martin skal ride ved et World Cup-stævne, men ikke første gang i karrieren. Han har flere gange tidligere været til start ved World Cup-stævner. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Konkurrencerne i Madrid starter på fredag, og selve World Cup-klassen afholdes på søndag. 

Ved de tidligere World Cup-stævner i sæsonen, har flere danske ryttere været til start. Det kan I læse mere om i artiklen her.

Følg stævnet i Madrid her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner