Nathalie vinder i Doha

29-03-2013 21:38

Her til aften var der dansk sejr i Grand Prix-klassen i Doha, Qatar

Ved set store CHI-stævne i Doha, Qatar, var to danske ekvipager her til aften til start i Grand Prix-dressur og det blev til en overvældende sejr til Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby e. Donnerhall/Sandro (opdr. HKH Prinsesse Benedikte) med hele 75,426% og en præmiesum på hele 20.000 Euro. 

Andenpladsen gik til svenske Patrick Kittel på Toy Story med 71,830%, mens tredjepladsen blev indtaget af portugisiske Concalo Carvalho på Rubi med en score på 69,979%.

På fjerdepladsen var også dansk og blev indtaget af Lisbet Seierskilde på Jonstrupgårdens Raneur e. Ragazzo/Schwadroneur (opdr. Gert Pedersen) med 69,787%.

Se flere resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner