Som jeg kom ind på i mit sidste indlæg, har Armantic og jeg haft nogle lidt turbulente måneder. 
Efter sidste dressurstævne havde jeg en god snak med min underviser (John red.) om, hvordan jeg skulle forholde mig ift. hvad der skal ske fremover. Jeg er så taknemmelig for at have en underviser der er klar i spyttet og siger tingene som de er, og selvom det kan være hårdt at høre så er det sandt. Det fik mig til at gå i tænkeboks omkring hvad fremtiden skal bringe, om jeg skulle beholde Armantic eller hvad der skulle ske. Der er ingen tvivl om, at der ligger langt mere arbejde i ham end jeg havde regnet med, og jeg havde nok kastet håndklædet i ringen hvis det havde været en anden hest, men jeg vil så gerne have at det lykkes med Armantic for jeg ved, at der er noget mere bag facaden. Jeg har altid lært at jeg skulle gå med min mavefornemmelse, og den siger, at jeg ikke er klar til at give op, men samtidig også, at hvis det her skal lykkes så skal jeg gå 100% ind i det her, og holde alle muligheder åbne, for at løse de problemer der er og opstår undervejs. For at løse de problemer har jeg derfor valgt at supplere med noget specifik adfærdsvejledning, kiropraktik mv., for at imødekomme der hvor problemerne kunne opstå fra så mange perspektiver som muligt.

Coronarestriktionerne har betydet, at jeg ikke har kunne modtage undervisning som vi plejer, og jeg er derfor lige pt. dybt afhængig af den vejledning jeg får fra eksterne fronter, for at tingene kan fungere. Jeg har derfor bl.a. måtte hente hjælp fra Bolette som er adfærdsobservatør. Hun har været/er en god støtte til at supplere på nogle andre parametre. Jeg har altid lidt følt at det bare var mig, der ikke kunne ride ham, men nu har vi fundet frem til, at der er nogle momenter i hans grundridning og grundforståelse der er lidt misforstået og skal laves om. Jeg er derfor nu gået ind i en længere proces for at bygge vores relation på ny, for at give Armantic de bedst mulige vilkår til at slippe de gamle dårlige vaner, når tingene bliver svære. Og for at jeg lære at afværge dem før de opstår. Det er også vigtigt at nævne, at det jo også er mig der skal rette op på nogle fejl, som jeg begår. Derudover har jeg også hentet inspiration fra andre hesteeksperter, og nedenstående opslag kunne meget vel til dels give en forklaring på dele af Armantics personlighed:

Selvom vi nu er på vej i den rigtige retning, så må jeg ærligt konstatere, at det er en kæmpe udfordring at afdække helt basale behov for en hest under de nuværende restriktioner. Når det så er sagt, glæder jeg mig over at være så privilegeret at have så megen støtte og opbakning fra både underviser, vejledere og generelt, der også hjælper mig til at lukke ørene for hvad andre gør sig kloge på.