Lad os spole tiden tilbage til maj 2015. Det var en helt almindelig onsdag og min gamle pony (Timon) og jeg skulle til springundervisning sammen med min barndomsveninde og hendes pony, men bedst som vi troede, at vi skulle til endnu en hyggelig springtime, ringer telefonen. Min mor tager den. Det var en af de andre fra springholdet, som fortalte at vores daværende springunderviser var kommet meget slemt til skade, og at de på det tidspunkt ikke kunne sige om hun overlevede. Et par dage efter fik vi en ny melding der lød på, at hun var vågnet, men at hun var i kritisk tilstand, og at det ikke var sikkert, at hun ville komme op at gå igen, da hun havde brækket ryggen et kritisk sted.
Det satte tankerne i gang hos mig, for aldrig havde jeg haft en underviser, der forstod mig og min pony som hun gjorde. Der gik rigtigt lang tid, hvor jeg egentlig bare sprang selv uden nogen form for undervisning, men jeg savnede at lære- og videreudvikle mine teknikker, så jagten på en ny underviser gik i gang. Det viste sig dog at være en meget sværere opgave, end jeg troede. Mens jeg stadigvæk var ponyrytter nåede jeg at ride hos 4 forskellige undervisere, men ingen af dem passede til mine visioner og havde ikke tålmodigheden til min pony og pressede os enten for meget eller for lidt. Til sidst opgav jeg og nogle måneder senere solgte jeg Timon, fordi mine ponyår var forbi, og fordi vi ikke havde råd til at jeg både havde en hest og pony. Så stod jeg tilbage med min daværende hest ”Cedric”, som var en ældre herre og måtte derfor kun gå dressur, hvilket passede mig helt fint, men grundet alder (21 år) gik der ikke længe før hans gigt var så slem, at vi desværre måtte aflive ham.
Tiden gik og jeg købte Armantic, som jeg har den dag i dag. Det var egentligt ikke meningen at han skulle bruges til andet end dressur, men efter nogen tid blev jeg overtalt til at prøve en springtime hos klubbens nye springtræner. Her fandt jeg endeligt en der passede ind i mine og Armantics behov, og selvom Armantic af og til har sine egne meninger om tingene, har vi virkeligt rykket os siden vi startede. I slutningen af februar fik Armantic en skade som gjorde at han skulle stå stille i nogen tid, og kort efter meddelte vores springtræner, at han havde fået et job i Tyskland. Dette betyder at vi nu igen står uden underviser, og jeg vil gerne snart i gang med springningen igen, men når det kommer til at finde en ny underviser er jeg lidt forsigtig. Jeg håber snart at finde en der passer ind, men lige nu er vores søgen efter en ny springtræner er gået lidt i stå, da jeg gerne vil fokusere på mine eksamener og at Armantic starter stille og roligt op igen.
Det er ikke altid at tingene går som man forventer, og man må tage hver en glæde – stor som lille, med sig og fokuserer på det rigtige. Vi lærer noget nyt hver dag i vores omgang med hestene, men spørgsmålet er, hvornår kan vi snakke om succes og fiasko? Og hvor skal man lægge sit fokus?
For en lille måned siden blev Armantic ramt af en kraftig virus i luftvejene, som medførte store temperaturforskelle med bl.a. høj feber, men ingen kunne sige præcis, hvad der var galt på trods af grundige undersøgelser. I det følgende vil jeg fortælle nærmere om den lidt mærkværdige og specielle situation
Stævnet på Riders Cup i sidste weekend levede langt fra op til vores forventninger, men hvorfor? Læs med i denne blog hvor jeg kommer med min ærlige mening om hvad der gik galt
For bare tre år siden havde Cathrine Dufour kun Atterupgaards Cassidy som kunne gå Grand Prix, men nu begynder listen af udannede Grand Prix-heste at vokse og det giver både overskud og ro i maven hos Cathrine
Det er dybt frustrerende, hvis hesten udvikler dårlige vaner, men studier viser, at måden vi holder hesten på kan være med til at give den unoder og afvigende adfærd
Martin Dinesen Neergaard og Kasper H. Hansen befinder sig nord for Paris på vej mod et 4-uger langt springstævne i Vilamoura, Portugal. De har 18 heste med sig
I går mistede dansk ridehesteavl en stor personlighed, da Jytte Jarl sov ind i en alder af 91 år. Hun var en af de fremtrædende danske hingsteholdere i 60'erne og 70'erne, og efter 25 år på havet flyttede hun tilbage Danmark for at genoptage hesteavlen på Mors
På det danske stutteri Atterupgaard, der er internationalt anerkendte for deres avl af dressurheste af høj kvalitet, ventes der i år otte føl, og heraf to sæt tvillinger fra to skylninger af befrugtede æg fra elitehoppen Miranda
Da Arlando blev skadet ved CHIO-stævnet i Aachen tilbage i 2018, satte det gang i nogle tanker hos Anna Zibrandtsen, som efterfølgende gennemgik alt management omkring hesten for at optimere fremadrettet
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
