Nanna Merrald har nu endnu en Grand Prix-hest

14-05-2022 18:19

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har Nanna Skodborg Merrald debuteret den 10-årige Blue Hors Zirrus i Grand Prix, og dermed har hun nu endnu en Grand Prix-hest i stalden

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zirrus. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I forbindelse med stævnet hos Sportsrideklubben Aalborg i dag, har Nanna Skodborg Merrald debuteret den 10-årige Blue Hors Zirrus e. Blue Hors Zack i Grand Prix. Dermed har Nanna endnu en Grand Prix-hest i stalden på Blue Hors. 

Debuten blev redet i den nationale Grand Prix-klasse ved stævnet, hvor der i alt var 11 ekvipager til start. Ekvipagen leverede et program, der blev belønnet med 73,267 procent og det var nok til at sikre sejren. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i klassen blev Lotte Skjærbæk med Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Jens Lund Pedersen og Kirsten B. Hansen), mens Helene Melsen med Adrenalin Firfod e. Skovens Rafael/ Zalmiak (opdr. Stutteri Firfod) tog tredjepladsen.

Resultat fra klassen

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zirrus. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner