Signe Wiese
Med 46 startende ekvipager var det et stærkt besat felt, der var til start i 1. afdeling af DRF's indendørsmesterskab for ungryttere, der afvikles hos Fredericia Rideklub i denne weekend. Nanna Dahlmann-Christensen og Sissilocia var helt flyvende og sejrede i 1. runde med en fejlfri runde i tiden 55,35 sekunder, hvilket gav ekvipagen et forspring på mere end 4 sekunder ned til Caroline Henriette Bøwig Topstad og Salerno på 2. pladsen. Isabel Jasmin Kristoffersen og Gørklintgårds Lake Placid blev nr. 3. I alt var 14 ekvipager fejlfrie i dagens runde, så også hos ungrytterne er der lagt op til tæt kamp om sejren i morgendagens finale. Se start- og resultatlister via link til højre.