Mulighed for én-dommerkåring ved egnethedstest

16-10-2019 12:26
Avl

På forsøgsbasis tilbyder Dansk Varmblod nu, at hopper kan blive kåret ved Én-dommerkåring i forbindelse med egnethedstest i Billund og Ikast

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som ejer af en ukåret hoppe får du mulighed for at slå to fluer med et smæk til egnethedst i henholdsvis Billund den 26. oktober og Ikast den 2. november.

Som et forsøg har Dansk Varmblod besluttet, at der vil være mulighed for at få sin hoppe kåret ved en Én-dommerkåring ved egnethedstest. Dansk Varmblod understreger, at det udelukkende er på forsøgsbasis for at undersøge interessen for konceptet. Der vil derfor kun være en mulighed ved egnethedstest i springning i Billund og Ikast.

Én-dommerkåringen vil finde sted efter hoppen er bedømt ved egnethedstesten, sådan at hoppen har mulighed for at erhverve et ”R” såfremt den består sin egnethedstest.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der tilbydes en specialpris for Én-dommerkåring ved disse to arrangementer: 900 kr. pr. hoppe

Hoppens ejer skal naturligvis være medlem af Dansk Varmblod, og hoppen skal være tilmeldt Én-dommerkåring inden start ved egnethedstest.

Ved interesse og/eller tilmelding, kontakt Dansk Varmblods kontor, projektkoordinator Lene Rasmussen: lr@varmblod.dk, +458747 5406.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner