Montahko Rideudstyr og Rytterriget sammenlægges

23-10-2014 07:56

Fra 1. november 2014 sammenlægges Monthako Rideudstyr og Rytterriget på Karlslundegaarden hvor Montahko Rideudstyr har ligget de senere år 

Copyright Ridehesten.com
Yvonne Montahko fra Montahko Rideudstyr og Peter Jensen fra Rytterriget. Foto: pressemeddelelse

Efter at have solgt rideudstyr i mere end 25 år, har Yvonne Montahko valgt at stoppe og få mere tid til sig selv. Peter Jensen fra Rytterriget i Smørum bliver kontaktet, og ser i den forbindelse en mulighed for at kunne tilbyde kunderne et mere bredt udvalg til motionsrytteren til fornuftige priser, foruden fortsat mere eksklusivt udstyr til konkurrencerytteren.  

Ved hjælp fra et par investorer er det muligt at sammenlægge de to butikker, udnytte Peter Jensens store know-how og optimere sortimentet. Butikken i Smørum flyttes til 360 m2 store flotte butik på Karlslundegaarden med gode parkeringsforhold og perfekt beliggenhed tæt på sydmotorvejen.

Butikken vil blive drevet videre i både Yvonnes og Peters ånd, og du er altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe/te og få et godt råd med på vejen omkring rideudstyr, plejemidler og tilskudsfoder til din hest.

Det er stadig muligt at handle i webshoppen på begge firmaers hjemmeside, som med tiden vil blive slået sammen. Har du et gavekort til en af butikkerne, vil det selvfølgelig kunne bruges i den nye butik.

Åbningstiden er udvidet til mandag – fredag fra kl. 12-18.00 og lørdag kl. 10-14.00. Derudover vil butikken også holde åbent søndag, når der er stævner eller andre arrangementer på Karlslundegaardens Ridecenter.

Adressen er Karlslundegaarden, Karlslunde Landevej 34H, 2690 Karlslunde. Tlf. 43411569.

www. Rytterriget.dk – www. Montahko-rideudstyr.dk

Kilde: pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner