Monique er ikke mere

26-10-2015 08:20

Britt Carlsen

En af de senre års sucessfulde springhopper herhjemme Monique - redet af bl.a. Malin Bayard, Eric van der Vleuten og senest af Camilla Fliedner Ernst er død

Copyright Ridehesten.com
Monique og den hollandske landsholdsrytter Eric van der Vleuten.

Monique (e. Charmeur x Goldfinger) blev født i 1993 hos familien Holstein i Roskilde. Lige siden hun trådte ind på en scenen har hun vagt opsigt med sin magiske og majestætiske fremtoning.  Hun stod helt naturligt  øverst på ”sejrsskamlen” fra 1. scenepræsentation som 2 års DV hoppe på Roskilde Dyrskue. Som 5 årige vandt hun unghestechampionatet i Herning,  og samme år fik hun tildelt sølvmedalje på DV eliteskue. Som 5 års , 6 års  og 7 års deltog hun ved UVM i Springning i Zangersheide for Danmark.

Derefter begyndte en enestående konkurrencekarriere under forskellige ryttere som Malin Bayard og Eric van der Vleuten og Tina Lund.   Monique afsluttede sin ridekarriere under Camilla Fliedner Ernst med at vinde 2 x sølvmedaljer til DM for juniorer og young riders.

Copyright Ridehesten.com
Sine sidste år blev Monique redet med succes af Camilla Fliedner Ernst.

Et flagskib for avlere og forbund
Monique har vundet alt fra unghestechampionatet, S-klasser både nationalt og internationalt,  til CSIO Grand Prix´er. Hun gik 0-runder i Nationsspringninger og i 2003 deltog hun på det danske landshold for seniorer ved EM.

Monique blev flagskibet for Familien Holsteins avl, der høstede stor international anerkendelse, og hun blev den hest, der grundlagde en stamme af heste med en helt speciel evne til at præstere.
Monique blev også en ambassadør  og spydspids for DV´s Spinghesteavl og i 2004 modtog Familien Holstein en guldmedajle for hoppens bemærkelsesværdige præstationer i international sport.

Det eneste, der ikke lykkede for Familien Holstein, var at få et føl efter hende.
René Holstein udtaler: "De sidste 6 år har vi gjort alt, hvad der stod i vores magt for at det skulle lykkes, men desværre blev det ikke muligt at få et føl efter denne helt komplette hoppe, der har slået 100% til, både i sport og avl!  Men Monique har til gengæld givet os alt hvad en avler kan ønske sig i form af oplevelser og berømmelse, hun efterlader et stort tomrum!"

Kilde: Pressemeddelelse

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner