De som interesserer sig for springhesteavl er de som er her. Grunden til at jeg har inviteret til et møde i dag, er, at jeg følte vi havde behov for et opfølgende møde efter paneldiskussionen i Rødding. Vi har behov for at få en bedre dialog mellem avlere og ryttere, indledte Lene Ibsen. Her følger nogle udsagn fra deltagerne på mødet:
Fire punkter blev sat til debat;
1 Hvordan kan avlere og organisationen DV komme tættere på hinanden og derved opnå et tættere samarbejde?
2 Hvordan kan avleren og organisationen DV nærme sig rytterne og derved opnå et tættere samarbejde?
3 Springhesteprogrammet, medaljetildeling og afprøvning?
4 Hvordan kan organisationen DV sammen med erfarne avlere fastholde nye avlere og alle dygtiggøre os og dermed hæve ambitionsniveauet?
En ønskede en bedre dialog med avlsledelsen, og det at stille spørgsmål til avlsledelsen betyder ikke at man er kritisk, men at man gerne vil vide mere. Mit forslag er nogle flere åbne møder, så vi kan diskutere tingene. Måske kunne vi bruge Eliteskuet til at få en bedre dialog igang mellem medlemmer og organisation om gode ideer og forslag til ændringer og forbedringer.
Vi mangler måske også nogle flere informationer fra avlsledelsen om hvordan de ser springhesteavlen og fremtiden for avlen herhjemme. Tidligere havde vi gode møder rundt om i regionerne, hvor vi så på springheste og talte om springhesteavlen. Det er dog lang tid siden vi har taget springhesteavlen seriøst, normalt bliver der fokuseret næsten udelukkende på dressuravlen, mens springhesteavlen bliver overset eller nedprioriteret. Jeg føler mig overset som springhesteavler i forbundet, fortæller Lene Ibsen bl.a.
Henning Urup foreslog at vi rundt om i regionerne skulle få fokus på at gøre noget for springhesteavlen.
Det der var godt i Rødding var, at det var et møde hvor både avlere, ryttere, professionelle og amatører samt avlsledelsen var samlet, det var genialt. Lad os få noget mere af dette! lød opfordringen fra flere som foreslog at flere regioner arbejde sammen om det.
 
Hvad er det vi skal?
Vi skal have gang i nogle fagarrangementer for springhesteavlere og -springryttere, og måske skal andre end lige DV´s hovedorganisation eller regioner lave nogle arrangementer, måske gerne i privat regi, men det kræver også at organisationen bakker op om os og erkender, at dette er en god ide og vejen frem.
Måske skal springhesteavlerne hjælpe hinanden med at få et samarbejde igang og både på det praktiske og teoretiske hjælpe hinanden.
Måske skal vi tænke over, at lave et springavlerudvalg i hver region og så få et tættere kontakt til avlsledelsen og lave nogle arrangementer, som øger samarbejdet og erfaringudvekslingen mellem avlere og ryttere. Og så kan en koordinator fra hver region tale sammen og udveksle erfaringer.
Springavl og springheste fylder ikke meget i DV men gør vi ikke noget, så bliver det kun mindre. Får vi øget fokus så får vi måske også nogle flere med. Det er dyrt at være hesteavler i dag, og det bliver ikke billigere, så vi skal gøre noget for de avlere som gerne vil binde an med springhesteavlen.
Vis os nye avlere hvordan vi skal gøre det, hvad vej skal vi gå? Som rytter kan jeg se hvad der fungere, men som avler er jeg helt ny, og jeg ved absolut ikke nok om det, og jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig? Det var noget af det input som kom. Få flyttet det resultatorienterede fra kåringen til mere en processorienteret så vi får noget mere hjælp.
 
Hvordan får vi en bedre dialog med rytterne?
Flere af de avlere der var tilstede var selv ryttere, eller oprindeligt ryttere. Det kan godt være svært at overbevise rytterne om at det vi laver er godt, og når vi selv skal ride dem og ikke er professionelle, så er det ikke altid godt nok. Og rytterne gider ikke komme ud og se på heste, der ikke har gået en masse stævner, og det har vi ikke mulighed for. Det er en lang proces at være avler og man skal tro på det, og så må man vente i 10 - 20 år på resultaterne, vi startede med en hoppe uden afstamning, og i år fik vi årets springhoppe blandt de 2 års efter 27 års avl.
Hvis afstamningen er interessant nok, så kan man sagtens få ryttere ud og se på hestene, og kommer man til stævner og regionarrangementer, så kører snakken rundt om bordet, og det resulterer måske også i en handel.
Vi skal have gjort rytterne mere interesseret i vores heste. Rytterne skal ud af busken, og så må de fortælle os, hvad det er der skal til for at rytterne bakker op om vores heste.

Vi oplever bestemt ikke at de professionelle springryttere bakker op omkring vores heste, og så er det også svært, hvordan får vi en holdningsændring hos de ryttere/trænere for vi skal have dem til tro noget mere på vors heste.
Det er resultaterne der tæller, og der halter det bare. Avlerne bestemmer selv hvilke hopper der står i stalden så man kan ikke bare sige hopperne er for ringe, for det kommer vi ingen vegne med. Men skal der være en hårde selektion? Problemet er også, at det er svært at bedømme en 3 års hest og vide om den er god nok, når vi ser den til kåring.
Jeg kommer meget til stævner, men det er ikke ofte, jeg ser mine avlerkolleger til ridestævnerne, påpeger Henning Jensen fra Stutteri Volstrup.
Det er ikke ledelsen i DV som har ansvaret for de heste vi kommer med. Det har vi selv. Så kan vi diskutere, om vi gør det godt nok og det rigtige i vores selektion og afprøvning. For vi har ikke haft resultaterne, heller ikke blandt vores springhingste, de kan være højt kårede, men aldrig vise noget i sporten. Vær mere kritisk overfor dine egne heste, og så søg hjælp.
Johnny Hansen; hvis vi skal ændre vores bedømmelser, så skal vi have noget andet og bedre at sætte ind i stedet for. Og så skal vi huske at vi har set flere heste, som har været med helt fremme fra føl til S. Og vi må ikke miste troen på vores heste.
Annette Taldorf kunne godt tænke sig at der blev formidlet en større grad af information om hestens præstation i stammen til publikum og avlere ved bedømmelserne. Vi bør ligge meget mere vægt på præstationerne i stammerne.

Jeg kunne også godt tænke mig at der stod et dommerpar som er erfarne springryttere, som kunne vurdere hestene, ved siden af de, der officielt skal bedømme hestene. Så vi kan få klarhed over om vores dommere ser det samme, som andre erfarne springryttere måske udlændinge.
Det er ofte de samme dommere, som ser hestene fra de er føl til championater, vi skal have spredt bedømmelserne over flere dommere.
 Vi har heller ikke en tradition for den rette grunduddannelse af springheste herhjemme, modsat vores uddannelse af dressurheste. Rideforbundet bør tage del i dette.
Mødet i Rødding bør vi have hvert halve år, og herligt med personer i panelet som tør sige sin mening, var der bred enighed om på mødet.