Militaryrytterne på vej i terrænet

26-09-2009 10:22

Britt Carlsen

De to danske deltagere ved EM i military er placeret på en 38 og 44. plads efter dressuren, i dag lørdag skal rytterne gennem den krævende terrænbane
Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup ligger på en 38. plads ved EM i military efter dressurkonkurrencen. (Foto: RIdehesten).

Peter Flarup og Silver Ray leverede et dressurprogram til 56,3 minuspoint, hvilket rakte til 38. plads. Lærke Larsen og Calypso Sun fik 57,5 minuspoint, hvilket indløste en 44. plads. - Det er en teknisk svær terrænbane, der er yderst krævende hele vejen igennem, der venter rytterne lørdag. Men det er faktisk en fordel for Peter Flarup, fordi Silver Ray er en af verdens bedste terrænheste, og derfor er der gode chancer for, at de kan gøre det rigtig godt i forhold til mange af konkurrenterne”, siger Christian Struck, holdkaptajn. Efter dressuren fører England foran Tyskland og med Frankrig på tredjepladsen. Det er to engelske ryttere, der har lagt sig i front efter dressuren; Oliver Townend og Kristina Cook foran franske Nicolas Touzaint. Man kan følge stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner