Medicinhåndteringskursus

24-09-2010 09:12

Maja Golles

Nyt Hesteliv afholder medicinhåndteringskursus den 3. november kl. 19.00 v/dyrlæge Henrik Ullum fra Fyns Dyrlægehus

Der er mange gode grunde til at tage et medicinhåndteringskursus. På kurset vil man få en generel indsigt i håndtering og behandling med medicin til heste. Det lovmæssige For at man selv må behandle heste med medicin, skal man have taget et medicinhåndteringskursus. Dette medicinhåndteringskursus godkender dig til at måtte behandle heste med medicin, som er udskrevet af dyrlægen. Dette kan fx være efterbehandlinger med penicillin eller smertestillende. Behandlinger med fx ormemidler og øjensalver kræver også, at du har taget et medicinhåndteringskursus. På medicinhåndteringskurset lærer du noget om den generelle omgang med medicin, hvordan medicinen indgives og virker samt en masse andre ting. Man behøver dog ikke at tage et medicinhåndteringskursus, hvis man før 1. januar 2007 har haft minimum et halvt års fuldtidsarbejde med heste eller andre husdyr. Herigennem skal man kunne dokumentere et vist kendskab til medicin samt, at man har været med til at bruge det. Det kan være en god ide at sende en ansøgning til fødevarestyrelsen om at få sit arbejde godkendt som medicinhåndteringskursus, så du er sikker på, at det er gældende den dag, de kommer og tjekker. Undtaget fra disse regler er man også, hvis alle ens heste er chipmærkede og udmeldt af fødekæden – de må ikke slagtes. Hvis din hest er chipmærket og udmeldt af fødekæden, må du altså selv efterbehandle den med medicin, som du har fået af dyrlægen. Uanset om din hest er udtaget af fødekæden gennem chipmærkning, vil et kursus give dig nogle færdigheder og en viden, som du vil kunne drage nytte af i din omgang med heste. Kursusforløb Et medicinhåndteringskursus består af to dele: a) en internetdel og b) den praktiske del. Internetdelen Den internet baserede del tager ca. 6-8 timer afhængig af, hvor stort kendskab du har i forvejen. Der vil til internetdelen hele tiden være mulighed for at maile til dyrlæge Henrik Ullum (ullum_dk@yahoo.com), hvis du har spørgsmål. Umiddelbart efter tilmeldingsfristen (se nedenfor), vil du modtage dit ”log in”, så du kan komme i gang med internetdelen. 2 uger efter modtagelsen af ”log in” skal alle kursister have bestået internetdelen. Den praktiske del Den praktiske del vil bestå dels af foredrag, diskussion og praktisk demonstrering på heste og vil foregå på en almindelig hverdagsaften onsdag den 3. november 2010 kl. 19.00. For at deltage i den praktiske del skal man have bestået internetdelen. Kursisterne udskriver selv sit diplom og medbringer dette som dokumentation. Når den praktiske del er afholdt, vil du få dit endelige kursusbevis. Sted: Kurset afholdes på nyt Hesteliv, Spedsbjergvej 81, 5491 Blommenslyst. Pris: kr. 700 pr. person. Tilmelding: Du kan tilmelde dig kurset på info@nyt-hesteliv.dk. Tilmeldingen er bindende, og du vil ikke modtage dit ”log in”, før kurset er betalt. Beløbet indbetales til nyt Hesteliv, reg. nr. 0440 og konto nr. 4530130878. Husk at påføre dit navn samt ”kursus” på indbetalingen. Derefter vil du få en bekræftelse pr. mail. Tilmeldingsfrist: 6. oktober 2010.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner