Masser af sol – masser af ridning

02-06-2016 22:29

Sanne Kolind

2. dagen af det årlige DM-stævne hos Absolute Horses i Sommersted startede lidt overskyet. Men op ad formiddagen kom solen. Hele dagen har der været en masse ridning at kigge på – og det har ikke været kedeligt!

Dagen startede ud med de unge heste. Alfarvad Youngster for 5- og 6 års heste var klassen der skød dagen i gang. 29 heste var i klassen og vinderen blev Søren Møller Nielsen på den 6-årige Gredstedgaards Mumber One e. Numero Uno/Quintero. De red 2. face med 0 fejl i tiden 32,09 sek. Tæt på kom Kim Knudsen og den 6-årige Indian’s I-que-M e. Quoo Vados I/Calato. De red også med 0 fejl i tiden 32,46 sek. Sabine Korfitz Christensen og den 6-årige Cantoblanco-hoppe Capona (mf. Bøgegårdens Apolla) blev nr. 3 i klassen i tiden 34,08 sek. i en fejlfri 2. fase.

Sidste klasse var 1. kval af U21 DM. Den gik i en MA2** hvor et beskedent felt på 20 ryttere var tilmeldt. Den berygtede triblebar gav rytterne en del besvær, og da sidste rytter red fra banen havde kun 4 ryttere redet fejlfrit. Men der blev bestemt heller ikke redet langsomt eller forsigtigt og publikum var med hver eneste rytter. Der lød et suk på tribunen når en bom lå og trillede i koppen, og ærgelsen var ikke at overhøre når der kom et nedslag. Alle ryttere fik også en klapsalve med på vej ud, og generelt var stemningen rigtig god!
Vinderen af klassen blev Lejse Bramminge på den 11-årige Cascada 33. De red utrolig hurtigt og sluttede tiden i 79,08 sek. Nr. 2 i klassen var næsten 5 sek. langsommere. Det var Nicolas Pedersen på den meget velspringende Tailormade Gangster. De red i tiden 83,89 sek.
Endnu et stort spring var der ned til nr. 3. Det var Nadja Kristoffersen på Cayus 3. De red i tiden 86,76 sek. Martin Mose Knudsen var den sidste fejlfrie. På hoppen Candy K. sluttede de i tiden 87,39 sek.
Sidste placerede, dog med 4 fejl, var Jessica Toelstang på Bjerglunds Campari. De red i klassens hurtigste tid på 78,98, men altså desværre med en enkelt bom.

Der blev også redet en LA2**. Her var det utrolig tæt, da de 5 øverste placeringer lagde indenfor 1 sek. Her blev vinderen Melissa Fobian på Colette B. De red i tiden 59,70 sek. og med 0 fejl. 2. pladsen i denne klasse gik til Emilie Louise Weilsby og Quick Step. De red også fejlfrit i tiden 59,99 sek. Hans Christian Grønbjerg Pedersen og Lawadas blev nr. 3 med 0 fejl i tiden 60,01. Louise Høj og Stracato blev nr. 4 i tiden 60,53 og endelig som nr. 5 kom Kamilla Grauff Albrektsen og Clara. De sluttede i tiden 60,70 sek.

I morgen er det U18 og Seniorerne der skal ride deres 1. kvalifikation, så der bliver med garanti også spændende ridning at se i morgen.

Ridehesten havde fotograf til stede under alle klasserne torsdag og billederne vil være at finde på hjemmesiden i løbet af fredag.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen