Martin Korsbæk til Skive Rideklub

08-06-2020 08:34

Berider i Sydthy Rideklub, Martin Korsbæk, meddeler i dag, at han fra den 1. august starter som berider og daglig leder i Skive Rideklub

Berider Martin Korsbæk, der efter to gode år på Sydthy Rideklub nu har valgt at skifte til Skive Rideklub, skriver på Facebook om sit jobskifte.

"Så blev det tid til at offentliggøre et nyt og vildt spændende kapitel i mit liv. Pr. 1. august starter jeg som berider og daglig leder i Skive Rideklub. Jeg haft to rigtig gode år i Sydthy Rideklub og mødt nogle helt fantastiske mennesker, set de vildeste udviklinger, taget del i rigtig mange opture og personlige sejre, og der bliver helt sikkert mange, jeg kommer til at savne og mangle i min hverdag.
Men jeg glæder mig helt vildt til at flytte til Skive Rideklub og møde en masse nye seje mennesker. Til at komme lidt længere ind midt i lille Danmark igen og opleve, hvad det kan berige mit liv og min hverdag med. Heldigvis kommer jeg til at have en blød overgang, da jeg fortsat vil undervise i Sydthy 1 - 2 gange om ugen og hele august måned.

Alt har sin tid, og jeg elsker hvert øjeblik på min rejse og de minder, der aldrig forgår."

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner