Thomas Bach Jensen
47-årige Pether Markne satser på at nå toppen igen, skriver Ridsport. Han og hans partner Per Sandgaard (tidl. dansk landsholdsrytter) rejser tre måneder til Wellington i Florida for at træne og Pether medbringer Barbados Melody. - Nu vil jeg virklig satse igen, og det er jo ved at være længe siden, fortæller Pether. At ride Barbados Melody er som at køre Ferrari! Barbados Melody er en Dansk Varmblodsvallak født i 1997 hos Else Rohmann på Fyn og er efter Ragazzo med May Sherif som morfar og den gode fuldblodshingst Kalpak xx i tredje led. Berider Thomas Sigtenbjerggaard medbragte Barbados Melody, da han sidste år fik ansættelse hos Helgstrand Dressage og det er da også Andreas Helgstrand, der gav Pether tippet om den gode danske hest. Det er nu Pethers plan at overlade sin anden grand prix-hest Nijinski til Per Sandgaard, når de to skal træne i West Palm Point i Wellington. Pether Markne træner den amerikanske forretningsmand Robert Soros, som har investeret i Barbados Melody.