Maria Hjorth topper fortsat eliteranglisten

06-11-2019 14:35

Camilla Tiefensee Schrøder

Efter den seneste opdatering af DRF's eliterangliste i springning er det fortsat Maria Hjorth Frederiksen og Dublé, der ligger på førstepladsen – efterfulgt af danmarksmesteren Søren Møller Rohde på Todt un Prince Ask

Copyright Ridehesten.com
Maria Hjorth Frederiksen og Dublé sluttede i top 10 ved årets DM i springning og topper DRF's Eliterangliste. Foto: Ridehesten.com/Brit Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Dansk Ride Forund tidligere på året indførte en officiel eliterangliste i springning var det 25-årige Maria Hjorth Frederiksen og Dublé e. Diamant de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen), der lå på førstepladsen, og den førsteplads har ekvipagen stadig efter den seneste opdatering pr. 1. november.
Hun fører med 159 point over danmarksmesteren og EM-landsholdsrytteren Søren Møller Rohde og Todt un Prince Ask e. Clair de B'Neville (opdr. Marius og Danielle Huchin), som ligger på andenpladsen. DM-sølvvinderen Søren N. Pedersen ligger på tredjepladsen med Sandro Bella e. Sandro Boy/Chacco-Blue (opdr. Gestüt Lewitz).

Unge ryttere i top 10
Knap halvdelen af rytterne på top 10-listen er unge ryttere under 21. Medaljevinderne ved U21 DM, Christine Thirup Christensen, Philippa Wildfand Linde og Benedikte Rie Truelsen ligger på 4.-6. pladsen, og OL-håbet Emil Hallundbæk ligger på niendepladsen.

Dansk Ride Forbunds Eliterangliste, springning
– perioden 01.01 2019-01.11 2019

  1. Maria Hjorth Frederiksen og Dublé (2438)
  2. Søren Møller Rohde og Todt un Prince Ask (2279)
  3. Søren Nørgaard Pedersen og Tailormade Sandro Bella (2213)
  4. Philippa Wildfang Linde og Jaguar (2135)
  5. Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z (2080)
  6. Christine Thirup Christensen og Vedric (2005)
  7. Kim Kristensen og Albert-K (1795)
  8. Andreas Schou og Quadrosson Ask (1675)
  9. Emil Hallundbæk og Chalisco (1580)
  10. Nikolaj Hein Ruus og Crusador Z (1510)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Se hele ranglisten

Formålet med Eliteranglisten er ifølge DRF at honorere de danske ekvipager, der konkurrerer på højeste niveau, på samme måde som FEI Longines Ranking gør det på internationalt niveau. Eliteranglisten er opbygget på samme måde som Dansk Ride Forbunds andre ranglister, dog er det kun resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6, der tæller med. Altså resultater fra 145 cm og højere.

Eliteranglisten opdateres én gang om måneden og indeholder kun danske ekvipager på danskregistrerede heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner