Mand bag haglskud menes fundet

22-08-2008 13:01

Maja Golles

Den gerningsmand, der tildelte en tilfældig hest 25 hagl med sit jagtgevær, menes nu fundet af politiet i Slagelse.

Det er en 23-årig mand, der menes at stå bag det meningsløse skyderi på en hoppe i fol. Hoppe og nu også føl ser ud til at komme sig efter beskydningen. - Det er en syg mands værk bare at køre ud og pløkke løs på en hest, så vi er naturligvis glade for at have fundet en mistænkt, siger Jan Schmidt fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST. Manden er nu sigtet for dyremishandling, men vil ikke forholde sig til denne anklage. Politiet afventer derfor nu tekniske undersøgelser af det oversavede jagtgevær, der er blevet fundet på mandens bopæl. Kilde: TV Øst

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner