Thomas Bach Jensen
De unge hingste i hingstekåringens Hold I gennemgik i dag første fase af bedømmelsen, som foregik ved fremvisning på fast bund. Her blev hingstene mønstret i skridt og trav og blev stillet op for dommerne. Det var interessant for publikum, der havde ventet med spænding på at se de unge hingste for første gang. Kvaliteten synes at være meget høj i år og særligt de dressurbetonede hingste imponerende i dag og ikke mindst de danskavlede.
Følg med her på siden de kommende dage, hvor vi vil holde læserne opdateret og orienteret om alt det, der sker i Herning. I magasinet Ridehestens aprilnummer på mere end 300 sider kan man læse alt om kåringen, konkurrencerne, aftenforestillingerne og de mange særlige priser.