Løber hestens næse?

02-01-2012 07:31
Grundene til at hestens næse begynder at løbe kan være mange, men er det kun det ene næsebor, så er der formentlig tale em en form for bihulebetændelse
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Under den tolvte kongres for The World Equine Veterinary Association, som blev afholdt den 2. - 6. november 2011 i Indien, fortalte Paddy Dixon, ph.d. og professor i kirurgi ved University of Edinburgh's Division of Veterinary Clinical Sciences, at bihulebetændelse er den mest almindelige årsag til, at kun det ene næsebor løber hos hesten. Ifølge Dixon er nogle potentielle årsager til, at hestens næse løber: - Bihulebetændelse. - Sygdomme i tænderne (tæt forbindelse mellem tandrødderne og bihulen). - Cyster i bihulerne. - Svulster i bihulerne. - Svampeinfektioner i bihulerne. Bihulerne kan undersøges ved endoskopi - kaldet sinuskopi - hvorefter en passende behandling kan findes. Selv om løbende næse hos hesten ikke er en sjældenhed, så bør hesteejeren ifølge Dixon kontakte dyrlæge, hvis problemet fortsætter og ikke går væk af sig selv. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner