Line Busk: Jeg elsker at ride på hende

19-10-2023 20:15

Annika Knudsen Lorentsen

Line Busk Heltborg og Gaville er en ekvipage, som de fleste springfolk kender. I dag har de igen redet sig til en sejr, og Line fortæller, at Gaville har en helt særlig plads i hendes hjerte

Copyright Ridehesten.com
Line efter dagens konkurrence. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle heste og ryttere passer perfekt sammen, og vinder mere end de fleste ekvipager. En af de ekvipager er Line Busk Heltborg med hoppen Gaville e. Chellthargo/ Animo. Den 12-årige hoppe har Line haft siden 2019, hvor hun overtog den fra norske Veronika Gylthe. 

Siden 2019 har Line og Gaville vundet et utal af klasser. Faktisk langt over 30 sejre på nationale og internationale baner, har ekvipagen sikret sig, og i dag red de sig igen ind øverst på resultatlisten. Det gjorde de i en 135 cm CSI2*-klasse ved World Cup Herning, og herefter fortalte Line om, hvad Gaville betyder for hende. 

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg med Gaville. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hun går altid ind og levere alt hvad hun kan for mig, og det er bare så dejligt at have en hest som hende, fortæller Line og fortsætter: 

– Hun har aldrig nej-hatten på og er en helt fantastisk makker på banen. Hun er en hest der elsker at være på banen, og så er hun naturligt hurtig. 

I videoen nedenfor kan I høre Line sætte flere ord på, hvad Gaville betyder for hende, og hun fortæller også hvad der er særligt ved den 12-årige hoppe. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner