Britt Carlsen
Fire klubber har indstillet seks ændringsforslag til debat og afstemning på Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde lørdag den 21. april på Scandic i Kolding.
Aldersgrænsen for officials skal igen til debat. Bestyrelsen og to klubber (Kongelundens Rideklub og Langelands Hestesport) har fremsendt ændringsforslag til den gældende lov på området, hvor bestyrelses-, distriktsbestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt Dansk Ride Forbunds officials fratræder senest på det førstkommende repræsentantskabsmøde efter, at vedkommende er fyldt 70 år.
I de indkomne forslag bliver der lagt op til, at de autoriserede officials ikke automatisk fratræder, men hver enkelt sag skal behandles af f.eks. disciplinærudvalget eller et andet udvalg. Da Folketinget ophævede 70-års reglen med virkning fra 1. januar 2016, vurderer Distrikt 7, at den gældende regel er i strid med loven.
To forslag fra Cedergaard Sportsrideklub
Næsebåndsreglen, som vi tidligere har skrevet indgående om, kommer også til debat på repræsentantskabsmødet, idet Cedergaard Sportsrideklub har stillet forslag om, at reglen sættes ud af kraft, indtil man laver en ny, mere seriøs og faglig velfunderet undersøgelse.
Klubben stiller desuden forslag om, at alle ryttere der melder til ethvert ABCD- eller FEI-stævne, skal oplyse eller have en underskrift af sin autoriserede træner der er medlem af eks. Instruktørforeningen eller har en trænerlicens hos DRF/DRIF. Alle trænere skal fremover have en ”trænerlicens” og har så ansvaret for sine elever og dem som vedkommende godkender/står bag ved alle stævnestarter.
Formålet er, at der vil komme mere fokus på professionel træning, nødvendigheden i at modtage undervisning fra professionelle og giver træneren lidt mere kontrol over sine ryttere i deres måde at fremtræde på en stævneplads, og hvordan hesten bliver behandlet, samt hvilke bid og sporer man som træner vil stå inde for, at rytteren anvender.
Aktiv rytter i bestyrelsen
Sportsrideklubben stiller forslag om at udvide bestyrelsen fra en formand og seks medlemmer til syv medlemmer, hvor det syvende medlem skal være licensrytter.
Det medlem, der repræsenterer licensrytterne vælges online hvert andet år. For at være berettiget til valg og/eller stemmeberettiget skal personen have en ABC-licens, der er betalt pr. 5. februar det pågældende år. Afstemningen foregår i perioden 10. februar til 14 dage før årets repræsentantskabsmøde. Afstemningen foretages elektronisk, hvor de stemmeberettigede medlemmer modtager en personlig mail. Kandidater kan indstilles af en klub eller af bestyrelsen. Det medlem, der vælges af licensrytterne, kan indstilles af alle med en gyldig ABC-licens.
Forslaget begrundes i et ønske om at have de aktive ryttere repræsenteret i bestyrelsen, således at rytterne i højere grad end nu, bliver hørt og får indflydelse i forbundet. Formanden for Sportsrideklubben, Jakob Leth, begrunder forslaget således:
– Jeg synes, vi oplever, at forbundet udvikler sig væk fra at være et sportsforbund til at være styret af rideskoler. Mange konkurrenceryttere er ikke organiseret på en rideskole, de fleste rider hjemme, så de aktive konkurrenceryttere mister kontakten til klubben, som de skal være medlem af for at starte stævner. I FEI sidder Maria Gretzer f.eks. i styregruppen. Hvorfor ikke gøre noget tilsvarende herhjemme?
Jakob Leth har oplevet, at rigtig mange rytterne f.eks. ikke havde opdaget, at repræsentantskabet har besluttet at opkræve 10 kr. pr. stævnestart til forbundet med virkning fra januar i år. Det vidner også om den afstand, der er opstået mellem konkurrencerytterne og forbundet.
– De 1,3 millioner kr. som derved kommer ind fra konkurrencerytterne i 2018, skal være med til at dække differencen i den nye kontingentstruktur for klubberne. Så kan man med rette spørge, hvorfor konkurrencerytterne, som jo hovedsageligt har hestene opstaldet privat, skal betale for at klubberne skal have det bedre økonomisk.
– SPR har traditionelt mange medlemmer blandt konkurrencerytterne, som rider i privat regi, derfor er det nærliggende for os at tale deres sag. Dybest set er rideforbundet et sportsforbund, og da strukturerne har ændret sig, så konkurrencerytterne ikke længere er tilknyttet rideskolerne, derfor bør de have en plads i bestyrelsen, slutter Jakob Leth.
