Sandra Kaiser
Kallehavegaard Rideklub ved Randers byder ryttere fra hele landet velkommen til den første L/M Danmarks Cup i springning for heste i Pinsen den 10. – 13. juni 2011. L/M Danmarks Cup afvikles over tre dage med to kvalifikationsrunder, som begge skal rides, og en finale, hvor vinderen af L/M Danmarks Cup’en i de forskellige sværhedsgrader skal findes. Stævner byder ud over L/M Danmarks Cup’en på mange forskellige klasser, så der er rig mulighed for at tage flere heste med. Derudover er der mange spændende stande på stævnepladsen og et brag af en rytterfest søndag aften. Tilmeldingsfristen til stævnet er den 20. maj via Infosport. Via linket til højre kan du se omkring stævnet. L/M Danmarks Cup (det tidligere L/M Championat) er en springcup på LB-, LA-, MB-, og MA-niveau for heste- og ponyryttere i kategori 2 og opefter. Dansk Ride Forbunds formål med cup'en er, at alle danske ryttere fra kategori 2 og opefter får mulighed for at ride med på landsdækkende plan. Kilde: DRF