Annika Knudsen Lorentsen
I dag fylder Nanna Skodborg Merrald 30 år. Nanna er et velkendt ansigt i den internationale dressursport, hvor hun de sidste par år for alvor har slået sit navn fast som en fast del af det danske landshold og verdenseliten.
Nanna, som er ansat som rytter hos Blue Hors, har redet flotte Grand Prix-resultater hjem i sadlen på flere forskellige heste. Sidste år var hun på det guldvindende hold ved VM i Herning med Blue Hors Zack.
I år har hun i sadlen på Blue Hors Zepter redet sig til en andenplads i World Cup-finalen, en holdbronzemedalje ved EM og en individuelle sølvmedalje i Grand Prix Special ved EM.
Allerede i sine ungdomsår red Nanna sig ind på de danske landshold, hvor hun blandt andet har vundet individuelt guld EM og flere holdmedaljer. Foruden EM og VM som seniorrytter, har Nanna også et OL på CV’et, da hun var en del af det danske hold ved OL i Tokyo i 2021.
I juliudgaven af magasinet Ridehesten kan man læse meget mere om Nanna.
Vi hos Ridehesten ønsker Nanna Skodborg Merrald stort tillykke med de 30 år, og vi glæder os til at følge dig på din videre vej i sporten.