Thomas Bach Jensen
Jagtridning har en særlig historisk tilknytning til Sydsjælland. Dette område var fra middelalderens krongods, og som kongens private ejendom et særligt yndet udflugtsmål for kongelige jagtselskaber. Jagten foregik i det åbne land over stok og sten uden hensyn til bøndernes afgrøder eller husdyr. Efterhånden blev jagten mere kontrolleret og man indhegnede særlige dyrehaver til jagt på hjortevildt - parforcejagt. Der jages ikke mere med hunde, og det levende vildt er afløst af to ryttere, som rider forrest med rævehaler på skulderen - "Rævene". Påklædningen består af rød jakke, hvid skjorte med hvid plastron eller slips, hvide ridebukser og hvide handsker. Man rider af en i forvejen fastlagt rute, og forcerer undervejs de naturligt forekommende forhindringer - volde, grøfter eller stengærder - dog ofte suppleret af opbyggede forhindringer. Hvis man som rytter gerne vil vide mere om jagtridning og hvordan man kommer i gang, så kan man læse meget mere på linket til venstre. Tilskuere, som også er meget velkomne, vil denne dag have rig mulighed at få helt specielle oplevelser af de traditionsbundne ryttere der udfordrer landskabet. Er du interesseret i at vide mere om Jagtridning - følg linket til højre Pressemeddelelse.