Kim Edberg: Det vigtigste er retssikkerheden

25-08-2023 06:37

Charlotte Kusk Berwald

Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige har fulgt sagen om Viegård Stutteri fra sidelinjen i en rum tid. Dette har givet anledning til stor bekymring hos politikeren, der gerne ser ændringer i den måde vi varetager dyreværnssager på i Danmark

Copyright Ridehesten.com
Kim Edberg Andersen. Foto: pressefoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Der er ingen tvivl om at der skal kigges på lovgivningen og der skal strammes op. Politiet skal have flere ressourcer og bedre værktøjer så det bliver lettere for dem at sætte ind og gøre noget, fortæller Kim Edberg Andersen til Ridehesten.
Han er ikke i tvivl om hvad det er for en lov han drømmer om. Her skal det være langt lettere at sætte ind og hjælpe, uanset om der er tale om mild eller grov vanrøgt. For nogle ganske sker vanrøgt af andre årsager, såsom manglende kendskab til dyr eller måske alderdom eller sygdom hos ejeren, som gør denne ikke længere er i stand til at varetage sine dyrs behov. Og disse skal vi passe på ikke at komme i samme kategori, som de der aktivt, og mod bedre vidende, påfører deres dyr lidelse, slår politikeren fast. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyr er ikke ting
– Vi skal sikre retssikkerheden, både for dyr og mennesker. Det kunne vi blandt andet gøre ved at håndtere det landsdækkende, så folk ikke bare kan flytte når det begynder at brænde på. Så kan vi ramme de brodne kar, og samtidig værne om retssikkerheden. Folk står jo hurtigt tilbage med en følelse af at der intet sker. Myndighederne bør kunne tage dyrene hurtigere fra folk ved mistanke om grov mishandling, således dyrene er ude af ejers varetægt mens sagen efterforskes. Her vil kort behandlingstid igen være alfa og omega, således dyr, der viser sig ikke at være vanrøgtede, hurtigst muligt kan komme hjem igen, ligesom dyr, der viser sig at være vanrøgtede, kan komme videre. Vi skal simpelthen blive meget bedre til at beskytte dyr mod dårlige mennesker, ligesom dyr skal have flere og bedre rettigheder. På nuværende tidspunkt betragtes dyr som ejendom, i lighed med en lædersofa eller en bil. Hvis man gør noget mod andres dyr, bliver man dømt for hærværk. Hærværk! Som om der var tale om, ja, en sofa. Det er også noget af det vi skal have lavet om på. Gerne så man får karensperiode hvis man dømmes for vanrøgt og ved gentagne tilfælde skal man simpelthen miste retten til at have dyr. Det er voldsomt, ja, men desværre nødvendigt, slutter Kim Edberg Andersen.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner