Mie Thorup Poulsen
For et par uger siden var det ponyernes tur til at ride anden kvalifikation Københavnsmesterskaberne i dressur hos Vallensbæk Rideklub, mens det i denne weekend var hestenes tur til at ride den anden ud af i alt tre kvalifikationer i dette års mesterskab.
Københavnsmesterskaberne er et 30 år gammelt traditionsrigt mesterskab afviklet mellem klubberne Holte Rideklub, Vallensbæk Rideklub, Sportsrideklubben og Ballerup Rideklub. Hvert år afholdes tre kvalifikationer og en finale i løbet af første halvår af sæsonen og her er der mulighed for at deltage i mesterskabet i klasser lige fra LB (pony) til MA (hest). I år er mesterskabet præsenteret af Ved Stalden Rideudstyr.
Vinderne af dagens tre kvalifikationer blev:
LA4: Malene Lund og Hoya’s Dancing Forever e. Era Dancing Hit/Florestan (opdr. Hanne Nielsen)
MB0: Anja Madsen og Al Pacino e. Sezuan/Blue Hors Future Cup (opdr. Tara Lie)
MA1: Karoline Krog Hansen på Skovtoftens Replay e. Blue Hors Rush Hour/Ragazzo (opdr. Suzan Kjøller)
Se resultater for hele stævnet HER.
Sidste kvalifikation er hos Sportsrideklubben den 29.-30 april og finalen er i Ballerup den 12.-14. maj.
Ridehestens fotograf har taget billeder af alle klasser søndag. Se dem her på hjemmesiden i starten af denne uge.