Britt Carlsen
2020 startede lige på og hårdt med første kvalifikation af ECCO Cup i slutningen af januar. Driver var super fin, og første sejr var i hus. Derefter blev vi udtaget til et kæmpe stort stævne i Göteborg midt i februar (Løvesta Future Challenge). Her leverede Driver igen super ridt, hvor vi bliver nr. 2 den første dag og vinder af kür-finalen dag 2. Det var et helt fantastisk stævne.
I marts kommer første bump på en ellers god sæson-start, Corona stopper alt. Landene lukker ned, stævnerne bliver aflyst og ingen kunne sige noget om, hvornår der ville blive åbnet op igen.
Jeg gør rigtig meget ud at passe godt på Driver, så derfor blev han kørt ned i et helt lavt gear, hvor han nærmest kun gik skovture og blev motioneret på helt lavt blus for stadig at holde konditionen oppe. Mette Müller (holdleder for U25) ringede og sagde, at EM blev aflyst, men NM ville blive flyttet til Sverige og blive afholdt. Ikke lang tid efter fik vi at vide, at NM alligevel blev aflyst, men at EM muligvis blev en realitet.
Vi begyndte lige så stille at sætte træningsniveauet op igen, da de meddelte, at stævnerne kunne afholdes. Herefter blev inviteret til træningssamling med Nathalie (Nathalie zu Sayn-Wittgenstein landstræner for U25 og senior) på Slangerupgaard, hvor vi fik pudset formen af.
Afsted til EM i Ungarn
Jeg blev enig med mig selv om, at hvis EM blev en realitet, havde vi brug for lige at komme ud og snuse lidt til stævnebanerne igen. Derfor tog vi turen til B-stævne i Hjallerup, hvor vi fik nogle gode ture, men dog var lidt “rustne”, følte jeg.
Et par dage senere skulle vi atter til samling hos Nathalie på Vilhelmsborg, hvor vi formåede at finde et lidt bedre gear frem.
Til stor glæde for os alle blev EM en realitet, og vi drager afsted mod Ungarn, hvor arrangørerne har givet både pony-, junior-, ungryttere og U25-rytterne mulighed for at deltage. Driver var i super form og igen flyvende. Han leverede tre af hans bedste ridt, som resulterede i en bronze-medalje for hold og en individuel 4. plads med meget lille margin til individuel bronze.
Det var et helt fantastisk EM, niveauet var højere end nogensinde, og der var virkelig tæt kamp til det sidst blandt virkelig super ridende og hårde konkurrenter som Tyskland og Holland. Der var ikke noget, der var afgjort, før sidste rytter fra hver nation havde været på banen.
Vi var meget glade for hold-bronze, men rigtig ærgerligt at enten sølv, eller ovenikøbet guld, “blev taget fra os” pga. en helt uhørt dommeruenighed.
Et par uger efter er der DM i Aalborg, hvor vi får en bronze- medalje.
Ingen ECCO Cup finale
Herefter er det igen tid til 2. kvalifikation af ECCO Cup, hvor vi bliver samlet nr. 2.
Da Driver havde været på lange køreturer, og været til stævner med kun få uger imellem, syntes jeg, at han havde fortjent at blive droslet lidt ned igen.
Alt går godt, og stævnerne kører på fuld drøn, dog med forholdsregler i forhold til corona situationen stadig. Dette lige indtil det hele eskalerer en gang til. Landet lukker stille og roligt ned igen, og stævnerne hænger igen i en tynd tråd.
ECCO Cup i Solrød bliver aflyst, da Sjælland lukker ned. Jeg ringer lynhurtigt til min far, om det er muligt for Vejle Rideklub at overtage det, hvis alt kunne flyttes. Vi får det til, og forsætter træningen videre mod finalen i Vejle.
MEN, corona situationen går amok, og endnu mere af landet lukker ned, inkl. Vejle, hvorfor ECCO cuppen atter må aflyses, hvilket dermed bliver definitivt, da stævnesæsonen slutter for i år pr. 31.12.
ECCO og DRF beslutter at afslutte ECCO cuppen, ud fra hvor mange point vi hver især har. Det valgte de, fordi der er ryttere, der har deltaget, som altså ikke må ride til næste år, da de rykker videre i senior-rækken. Driver og jeg har flest point efter kvalifikationerne og vinder årets ECCO Cup finale.
Jeg er vildt glad for at vinde denne titel igen i år. Jeg havde ønsket, vi kunne have afgjort finalen ved at ride om det, ikke mindst fordi Driver er bedre end nogensinde, men når nu det ikke var muligt, synes jeg, at det er en rigtig fin måde at afgøre ECCO Cuppen på anno 2020, og se fremad og håbe på, at der snart kommer styr på Corona- situationen, så vi forhåbentlig kan få en stævnesæson i 2021 uden Corona-nedlukninger.
Nu holder vi lidt juleferie, inden vi igen starter op på en forhåbentligt fantastisk ny stævnesæson.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til ALLE med en STOR tak til alle jer som ALTID følger med på sidelinien, og sidst, men ikke mindst Anna og Hanni Kasprzak, som gør alt dette muligt for mig, og alle mine fantastiske sponsorer som også støtter mig.
