Jesper Frismann er død

31-01-2025 14:32

Rideinstruktør og tidligere sølvvinder for hold ved EM i dressur, Jesper Frismann, er i en alder af 63 år omkommet under tragiske omstændigheder sammen med sin hustru 

Copyright Ridehesten.com
Fra venstre holdleder Leif Tørnblad, Anne Grethe Jensen på Marzog, Ernst Jessen på Why Not, Torben Ulsø Olsen på Patricia og Jesper på Clermont. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Berider Jesper Frismann stod i lære ved Egon Stenbjerggård og Jørgen Olsen og helligede sin ridekarriere til dressursporten. Som 24-årig var han en del af det danske dressurlandshold, der vandt sølv ved EM i dressur i København i 1985.

Jesper red sin 15-årige Clermont e. Chronos, og det øvrige hold bestod af Anne Grethe Jensen (nu Tørnblad) på 12-årige Marzog e. Herzog, Ernst Jessen på 12-årige Why Not e. Weinbrand og Torben Ulsø Olsen på 14-årige Patricia e. Martell, mens Leif Tørnblad var holdleder.

Sammen med sin hustru, restauratør Anne-Grethe Klitgaard Frismann, ejede Jesper en dressurstald nær Helsingør, og han var en dygtig og afholdt underviser. Jesper drev også i en årrække Frismanns Rideudstyr i Espergærde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Parrets fælles datter Michelle Klitgaard Frismann mistede i april 2024 livet til sygdom. Mandag den 6. januar omkom både Jesper Frismann og hans hustru i deres bolig, som brændte ned til grunden. Parret efterlader Michelles datter og enkemand samt Anne-Grethes børn fra et tidligere ægteskab og deres familier.

Bisættelsen finder sted torsdag den 6. februar kl. 11.00 fra Egebæksvang Kirke.

Æret være deres minde.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner